64 bit Windows er nemt ...

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. november 2002.


... hvis man altså er en flink Microsoft-udvikler, og derfor har fulgt Microsofts programmeringsvejledning til punkt og prikke. Det kan betyde, at Navision får nemt ved at tage kampen op med SAP og Siebel.

Tema: it forum

Microsoft viste flere kørende 64 bit systemer på konferencen og kunne berette om de første 32 bit applikationer der er blevet konverteret til 64 bit.

Er applikationen en velprogrammeret 32 bit applikation, hvor alle Microsofts retningslinier for Windows-programmering er blevet fulgt, skulle den første oversættelse med Microsofts 64 bit compiler kun give en flok af advarsler om manglende kompatibilitet mellem 32 og 64 bit data- og pege-variable (pointers), men applikationen skulle fungere.
Derefter er det et spørgsmål om at gennemgå alle disse advarsler fra compileren og checke om der skulle være nogle af disse kompatibilitetsproblemer der er betydende. Det er en proces, der ifølge Microsoft skulle kunne klares på kort tid. Der nævnes tider ned til et par dage.

Det betyder, at danske Navision, der netop er en udvikler, som nøje har holdt sig til Microsofts programmeringsanbefalinger, nemt skulle kunne flytte deres ERP-system op i en klasse, hvor konkurrenterne hedder SAP og Siebel.

En applikation står ikke alene
Men selv om velprogrammerede applikationer rimeligt kan flyttes til 64 bit Windows, så optræder der andre problemer.
For en applikation hænger ofte sammen med andre programmer, som databaseservere, websystemer med mere. Og her betyder kommunikationsformen med andre programmer noget, idet disse kommunikationsformer måske ikke skalerer godt nok til at håndtere de store datamængder i ram, som 64 bit databaser kan bevirke.

Derfor skal de konverterede applikationer måske anvende nye strategier for buffer-styring, eller måske overgå til kø-baseret dataudveksling. Ellers bliver ydeevnen for det opgraderede system ikke optimal.

Ren Windows konvertering
Microsofts egen konvertering af Windows til 64 bit er en ren konvertering. Det vil sige, at der ikke er specielle funktioner i 64 bit versionen rettet specielt mod håndtering af de større datamængder og datahastigheder.

Groft sagt genoversætter Microsoft simpelthen 32 bit C-kildeteksten og har dermed en 64 bit version. Dermed slipper Microsoft for at skulle vedligeholde to forskellige Windows-versioner. Fejlrettelser vil derfor komme samtidigt til 32 og 64 bit-udgaven.

Dog er der sket 64 bit optimeringer i Microsofts IIS-webserver, sådan at 64 bit IIS-systemer kan klare betydeligt større transaktionsmængder end den ville have kunnet klaret, hvis IIS-serveren bare var blevet genoversat.

Men det helt store spørgsmål bliver ydeevne og integration af Microsoft SQL-server i 64 bit version. For Microsoft har ikke benyttet lejligheden til at bruge nogle af de trick, som 64 bit Unix-varianterne har brugt for at få ydelsen op. Det er for eksempel muligheden for at lægge logfiler og andre ofte brugte filer permanent i ram.

Dertil ligger der en revision af Microsofts NTFS-filsystem ude i fremtiden, med henblik på optimering af klyngesystemer og netværksbaseret dataudveksling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere