Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. oktober 2002.
E-learning spiller en stor rolle i kombination med andre indlæringsformer. Men det kræver, at man holder op med at se det som software, og i stedet integrerer det i undervisningen som levende e-learning, mener chefen for netværksdistributøren og uddannelseshuset Azlan.
- Det er blevet populært at erklære e-learning i krise, efter at et antal danske e-learningsvirksomheder enten har måttet reducere kraftigt eller simpelthen er forsvundet fra markedet. Det har været nemt at konkludere, at e-learning åbenbart ikke duede alligevel og slet ikke er det guldæg, man kun et år tidligere udråbte det til.
Ordene kommer fra Peter Odgaard-Jensen, administrerende direktør for netværksdistributøren og uddannelseshuset Azlan Scandinavia. Han oplever, at begrebet e-learning siden sin fremkomst i for høj grad er blevet forbundet med teknologi og i for lille grad med, hvad det virkelig er: En effektiv måde til at uddanne medarbejdere.
- Kun få har gjort sig den ulejlighed at kikke nærmere på de e-learningvirksomheder, der er lukket. Men gør man det, vil man se, at det er selve opfattelsen af e-learning som et IT-produkt i stedet for som en undervisningsmodel, der er årsagen til, at de er lukket eller er i krise. De kriseramte e-learningsvirksomheders forretningsmodeller og løsninger har slet ikke har taget højde for, hvad uddannelsesbehovet reelt er, og for hvordan deres kundevirksomheder griber deres undervisningsopgaver an. Det kan man se bare ved at kigge på de pågældende virksomheders markedsføringsmateriale og tale med deres kunder, mener Peter Odgaard-Jensen.
Ikke en IT-disciplin
Han mener også, at de kriseramte e-learningsvirksomheder har forsømt at bruge den ekspertise, der findes inden for IT-undervisning. I stedet har de vendt sig fra den, enten af uvidenhed eller foragt for traditionel undervisning. Eller måske ligefrem på grund af et grådigt ønske om at eje hele markedet.
- Problemet er hverken e-learning som værktøj eller et konservativt marked, som ikke tør tage nye metoder til sig. Årsagen ligger i deres opfattelse af, at e-learning er en IT-disciplin, der skal udvikles af IT-specialister, og som skal køre uden de eksisterende uddannelsesudbydere, siger Azlan-direktøren. Han peger på, at der efter hans opfattelse er et fællestræk mellem de kuldsejlede virksomheder, nemlig opfattelsen af at e-learning ikke skulle supplere, men helt erstatte kundevirksomhedernes eksisterende uddannelsesprogrammer. Derved har de gjort sig selv og e-learning en bjørnetjeneste.
- E-learning kan ikke alene kan bære undervisningen. Man kan ikke skabe den nødvendige erkendelse uden aktiv lærerstøtte og dialog. Asynkron e-learning er udmærket til repetitioner og til indlæring af logisk fortløbende stof, men det kan ikke sikre dyb erkendelse og de kvantespring, som ligger i en uddannelsesproces. Her må der enten den lærerstøttede undervisning eller synkron e-learning til, hvor der er en lærer til stede under seancen, som man kan tale med. Det er ikke et spørgsmål om teknologiske finesser, men om basal pædagogik, siger Peter Odgaard-Jensen.
Billedtekst:
- Undervisning har aldrig været et standardprodukt. Desværre har der været en tro på, at man kunne skabe en e-learningløsning, hvor én størrelse passede alle. Det er på tide, at de professionelle undervisere kommer på banen med den viden, der kan redde e-learning og være med til at sikre, at virksomhederne og samfundet kan løfte den store uddannelsesudfordring, siger Peter Odgaard-Jensen, administrerende direktør i Azlan Scandinavia.
