Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.


Erfaren hacker søges
Redmond: "Søges: Software Design Engineer (Job Code: N05rc-eu)" står der i overskriften på en jobannonce på Microsoft-hovedkvarterets hjemmeside for ledige stillinger.
Den efterlyste person får ansvar for indsamling, evaluering og analyse af såkaldte modificeringschips samt for at kontrollere sikkerhedsdesign i såvel Xbox-hardware som software, fremgår det videre.
Fortsætter man læsningen til bunden af annoncen, kan man ydermere konstatere, at det vil være en fordel for eventuelle ansøgere ikke at høre til blandt guds bedste børn:
Ansøgere "med hardware-baggrund og spil-hacker-erfaring" vil nemlig blive foretrukket!
Modificerings-chips eller mod-chips bruges af hackere til at bryde sikkerheden i Microsofts Xbox spillekonsol, så man kan spille piratkopierede og hjemmelavede spil på maskinen. Microsoft ønsker tydeligvis sin egen private hacker inddraget i krigen mod disse Xbox-hackere. Man fristes til en lettere omskrivning af et ældre ordprog: "Good guys go to heaven. Bad Guys go to Microsoft".

Helt græsk-grotesk!
Athen: Græske lovgivere forstår sig ikke på elektroniske spil. Det indrømmer de blankt. Herunder er de heller ikke i stand til at skelne ulovlige former for hasardspil og spil, der skaber sygelig ludomani, fra uskyldigheder som GameBoy, PlayStation og de små mobiltelefon-spil - eller de gængse kabaler, som oprindeligt fulgte med den hjemlige Windows-pc, for den sags skyld.
Så for en sikkerheds skyld har de forbudt hele molevitten. Tilmed i en grad, så overtrædelser på offentlige steder såvel som i hjemmet falder ind under en straframme, der kan medføre bøder i en halv million kroners klassen og fængsel i op til et år! Forbuddet gælder også turister!
Det meste af Grækenland og en stor del af den øvrige verden er i oprør over den græske lov nr. 3037, som ifølge ordlyden gør det strafbart "at spille spil på alle former for elektrisk, elektromekanisk og elektronisk udstyr", og overalt rejser der sig i øjeblikket massive protester. For eksempel forsøger webstedet www.gameland.gr at skabe international opbakning til at få den absurde lov omstødt.

Billedtekst:
Græske internetcafÈer får med nød og næppe lov til at overleve, men kun hvis der med statsgaranti ikke bliver spillet computerspil! Arkivfoto

11. september
Washington: Nej, ikke den sidste år (den har andre medier mindedes grundigt de seneste uger), men den for fire år siden - i 1998 inden verden gik af lave - bød faktisk på en IT-historisk rekord:
Hvert minut den dag forsøgte cirka 350.000 amerikanere (og andre) at klikke sig ind på et helt særligt websted, hvor den længe ventede rapport fra den uafhængige undersøger Kenneth Starr afslørede slibrige detaljer om daværende præsident Bill Clintons eskapader med praktikanten Monica Lewinsky.

Billedtekst:
"I did not have sexual relations with that woman!"
Foto: Scanpix/AP

Stegetermometer til solbadenymfer
LoDo, Colorado: "Meget amerikansk!", tænker man uvilkårligt - og alligevel ikke, for der er samtidig en snert af politisk un-correctness over produktet BronzCheck, som det beskrives af Nando Times.
Iværksætteren Jeff Krupka har postet en million af sine private dollars i udviklingen af BronzCheck, som egentlig er udviklet af en opfinder ved navn Gregg Wagner.
BronzCheck er en lille, pistollignende plasticdims, som kan måle graden af solbrændthed på en skala fra 1 til 1.000. De fleste menneskers kulør ligger et sted mellem 600 og 950 på skalaen, oplyser Krupka.
Produktet, der sætter tal på solbrune folks hudfarve, får sin officielle debut under den internationale solbrændthedsorganisation International Tanning Associations årlige generalforsamling her i efteråret. BronzCheck kommer til at koste 350 dollars pr. stk. og vil ifølge Jeff Krupka gå som varmt brød til solarier og skønhedsklinikker, hvor kunderne får mulighed for at måle nøjagtigt, hvad de får for pengene - og sjusse sig frem til den resterende stegetid.

Læger (lytter) uden grænser
Oslo: Hvert år får flere hundrede norske børn konstateret mislyde ved hjertet - kun et fåtal viser sig dog at have livstruende årsager.
I det tyndtbefolkede Nordnorge har forældre tidligere skullet rejse over lange afstande til universitetshospitalet i Tromsø for at få disse børn undersøgt hos en specialist. Det er slut nu med opfindelsen af verdens længste virtuelle stetoskop så at sige.
Med ny teknologi kan de lokale praktiserende læger nemlig sende en digitaliseret lydoptagelse af en patients hjerteslag som ganske almindelig vedhæftet fil pr. e-mail, få den tjekket af universitetshospitalets kardiolog, dr. Lauritz Bredrup Dahl, og få et svar retur i løbet af få dage.
Ifølge dr. Dahl er præcisionen af denne dia-
gnosticeringsmetode 90 procent - svarende til nøjagtigheden ved en læges hands-on-undersøgelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere