Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. juli 2002.
Ingen undskyldninger, ingen grædekoneri og ingen planer om at forsvinde fra IT-verdenen. Det var budskabet fra Michael Mathiesen, da han dagen før 2M konkursen gav dette interview til Computerworld.
Torsdag den 18. juli klokken 15.51 tikkede meddelelsen om 2M's konkurs ind på Fondsbørsen. Det markerede den foreløbige afslutning på en af Danmarks mest markante erhvervshistorier.
Dagen før konkursen gav en træt, men kampklar Michael Mathiesen dette interview om pressen, investorerne, markedet, Catenas og alle de andre brikker i det puslespil, der endte med at vælte virksomheden.
Ingen kommentarer
Der har været skrevet meget om 2M's finansielle uføre og din egen personlige økonomi i de sidste tre uger. Hvorfor har du valgt ikke at kommentere dem ?
Vi har haft travlt. Og det konkrete er, at som børsnoteret selskab i en rekonstruktionsfase, så er der ikke plads til de helt store udskejelser kommunikationsmæssigt.
Det kan nemt blive dilettantisk, hvis man kommer med ugens eller dagens kommentar til situationen, og det kommer nemt til at lyde hult både for omverdenen og for os selv. Der sker jo en masse ting hele tiden.
Det er to skridt frem og et tilbage. Men fordi mange medier lever af dramatikken, bliver de to skridt frem til fire, og det ene skridt tilbage til 10. Det er jo ikke sådan, at vi overhovedet ikke har været kommunikative, men vi er nødt til at skele til, at det er en følsom periode.
Hvorfor vælger du at tage bladet fra munden nu?
Det er jo altså ikke sådan, at jeg vil gemme mig. Jeg kommer her på kontoret og går herfra, mens det stadig er lyst - ikke i ly af mørket. Jeg er her stadig. Jeg har ikke tænkt mig at forsvinde, og jeg kan godt stå inde for de ting, som jeg har foretaget mig. Selv om det, når man læser det beskrevet af andre, ser ud som om, man slet ikke burde kunne holde sig selv ud.
Hvordan er det så at se sin økonomiske kamp på papir ?
Min personlige økonomi har jeg ingen kommentarer til. Der har været mange spekulationerÉ. om jeg nu har råd til at bo i det ene eller andet hus, om vi nu skal spise bøffer eller havregrød, men det må stå for journalisternes egen regning. Da jeg startede min erhvervskarriere for 21 år siden, besluttede jeg, at jeg gerne vil deltage i den offentlige debat, men ved havelågen, der er grænsen. Min familie og de private ting skal ikke rodes ind i det her.
Hvad med kampen for rekonstruktionen?
Det har vel slået mig i denne her fase, at jeg synes folk glemmer at se på eller beskrive helheden. Når man kommer ud i Europa eller USA er 2M mange, mange, gange mere kendt, end vores størrelse egentlig berettiger til, og vi har vundet respekt for de ting, vi står for.
Vi har lavet nogle fejl, det skal vi selvfølgelig have øretæver for, men det, der undrer mig, er, at folk tager det som det altafgørende og dødsdømmer os på den baggrund.
Det er for pokker da en ærlig sag at lave fejl. Nogle er større end andre, ja, men når det så er sagt, og den fejl er beskrevet, er der så ikke noget positivt? Kan man ikke bruge 2M til noget? Kan man ikke bruge det, 2M står for, til noget?
De sidste otte til ti måneder er der blevet kørt på, at 2M mangler penge, at vi har kæmpe problemer. Og at få tudet ørene fulde af hvor dårlige 2M er, og hvor dårligt, det går, det påvirker investor-opfattelsen, ikke sandt? Man kunne godt have ønsket en lidt bedre balance og perspektiv i forhold til virksomheden, hvis den fik løst pengeproblemerne. Men opfat det ikke som noget grædekoneri, for det gider jeg ikke.
Er du bange for, at omverdenen skal opfatte dig som en grædekone ?
Ja! For når denne her Michael Mathiesen-artikel nu kommer, så sidder folk på forhånd og forventer en eller anden dårlig undskyldning for det, der sker, og der er ingen dårlige undskyldninger. Der er ingen undskyldninger overhovedet. Vi står til ansvar for det, vi har gjort. Vi står inde for det, vi har gjort.
Til pressen
Med det nuværende økonomiske klima, er der mange, der kæmper en hård kamp. Hvorfor tror du, du får så meget opmærksomhed ?
Det er vel fordi, vi har raget lidt op og været synlige. Igen, ingen grædekoneri her, man må tage det sure med det søde. Men skal jeg komme med et surt opstød til pressen, så er det de eksempler, vi har set på useriøs journalistik og effekten af dem, som selvfølgelig er mere alvorligt i en tid, hvor man er presset. Og havde vi været i USA, kan jeg også love for, at der var kommet nogle ordentlige erstatningskrav.
Vi har altid været villige til at kommentere tingene sagligt og har brugt timer sammen med journalisterne, hvor vi har lagt tingene på bordet. Når man så ser udkommet bagefter, er det tydeligt, at personen har holdt sig for det ene øje og det ene øre, fordi det samlede billede ville have gjort tingene uinteressante.
Det kan man ikke gøre noget ved andet end at få et lille dementi nede i hjørnet. Misforstå ikke, for engang imellem er det sådan, at erhvervslivet gerne vil frem til linserne, når det går godt, og når det så går dårligt, så sidder de der og synes, at pressen er nogle dumme nogen.
Det er ikke det, det handler om. Men når man ser en aktie, der falder 10 procent en uge, hvor der har været useriøs og ufuldstændig omtale af et selskab, og der ellers ikke sker noget som helst i markedetÉ. det kan man altså gøre op i et erstatningskrav på 170 millioner, som det har kostet vores 14.000 investorer. Den magt, som medierne har i dag, kræver et helt andet ansvar. Det er arbejdspladser og store værdier, der går tabt på den måde.
Blandt venner, fjender
og lemminger
Hvordan har reaktionerne fra partnere og branchen generelt været ?
Der har været tre reaktioner. De gode partnere, vores porteføjleselskaber og entreprenørerne har givet os en enorm opbakning. Flere har forsøgt at få negative kommentarer fra dem a laÉ. synes I ikke, 2M er dumme nu, når de ikke kan hjælpe jer? Det har alle tilbagevist, og det er selvfølgelig meget positivt.
I den anden ende af skalaen, har der været nogle, som du klart fornemmer ville synes, det var rart, hvis 2M ikke fandtes. Jeg har spekuleret en del over, hvorfor det er sådan. Det er jo ikke fordi, der er nogen, der kommer til at tjene 100 millioner mere, hvis vi ikke fandtes.
Det virker som om, det er mere emotionelt betinget. At der er nogen, der synes, det er irriterende, at man nu igen skal høre om 2M. Så ja, der er helt sikkert nogle derude, som har svært ved at sluge smilet i disse dage. Og så er der selvfølgelig dem i midten.
Men når det nu skal være sådan, så er vi glade for, at det er dem, der kender os - vores partnere, advokater, revisorer og portføjleselskaber, der støtter os. Deres mening betyder mere end den fra nogen, der står udenfor.
Hvordan ser du venturemarkedet før, nu og i fremtiden ?
Lige nu ser vi endnu engang lemming-effekten. Man skulle for fa'n tro, at folk har lært, at det er den, der skaber de fleste problemer, både når det går op, og når det går ned. Men nej. Allerede inden nedturen begyndte, var der flere af os, der sagde: "Lad nu være", "Pas nu på!", og jeg skrev flere kronikker om, at vi skulle få realismen tilbage på markedet.
Folk spurgte mig, om jeg var åndssvag, for det var jo vores marked, og at vi skød os selv i foden. Jeg svarede, at det ville blive meget, meget værre, hvis vi ikke blev realistiske. Det gode ved at have det på skrift, er, at det ikke er endnu en efterationalisering. Men guderne skal vide, at jeg desværre fik ret.
Inden for de sidste to år har vi set en meget stor værdidestruktion, fordi pendulet er svinget helt over i isvinter, og det er store værdier, der går tabt i samfundet.
Hvilke for eksempel?
Et eksempel fra venturebrancen er, at alle nu skal væk fra seed og investeringer i nye virksomheder. Investorerne vil have modne virksomheder og så videre.
Jeg skal huske at sige, at om to til tre år, så kommer folk og siger: Gud! Vi har et stort hul, og det flow af nye virksomheder, vi har brug for i et dynamisk samfund - de er der lige pludselig ikke. Og så kommer de alle sammen rendende igen. Man glemmer, efter min mening, at man ikke får nogen Cocom'er, Giga'er eller Navision'er, hvis der ikke er nogen, der hjælper dem. Så hvis vi synes, at det engang imellem er godt at få sprøjtet 10 milliarder netto ind i vores betalingsbalance, så skal vi tænke os om. Jeg siger ikke, at det skal være 2M eller Michael Mathiesen, der gør det. Men nogen skal.
Hvorfor tror du lemming-effekten opstår?
Jeg er ikke spåmand, men min egen lommefilosofi er, at mange steder i verden er det vigtigere ikke at lave fejl, end det er at lave gode ting. Det er vel derfor, investorerne er så ekstremt fokuseret på indekser. Hvis de bare lægger sig ind der, så kan det godt være, at det går ad helvede til, men det gør det også for naboen, og så kan de ikke kritiseres mere end naboen kritiseres.
Det er trist, at de deponerer deres egen sunde fornuft til fordel for ikke at lave fejl. Det samme ser man hos analytikerne. De har vænnet sig til kun at kigge på sektorer. Nu skal det være wireless, eller nu skal det være noget andet, eller nu skal det slet ikke være IT.
Det gør de i stedet for at kigge på de basale ting i en virksomhed. Hvordan er ledelsen? Hvilken teknologi har de, hvordan ser forretningsmodellen ud?. Hvis jeg kan sætte hak ved, at de ting er i orden, så er jeg ligeglad med, om virksomheden er sexet, eller ligger i et af de der frække områder. Men det er selvfølgelig et noget større arbejde og mere besværligt.
At lede
I forhold til jeres nuværende økonomiske situation. Hvor meget skyldes markedet, og hvor meget skyldes jeres ledelsesmæssige dispositioner ?
Det vil være nemt at sige, at markedet er skyld i meget, og langt hen ad vejen tror jeg også, at det er rigtigt. Men man kan jo spille den tilbage og sige, at en stor del af det at lede er at læse markedet korrekt.
Den store fejl, vi begik, var at løbe tør for penge i denne periode. I fairness skal det siges, at det altid har været vores finaniseringsstrategi at supplere vores egne penge med lånt kapital, og mens det gik godt, klappede alle jo. Men gennem 2001 skiftede holdningen hos långiverne. IT blev en dårlig sektor, de ville have pengene ud og trak sig tilbage. Vi kom ud af synk med dem, og det burde vi have forudset bedre.
Hvilke tanker lå bag jeres ekspansionsstrategi ?
Hvis man kigger tilbage i vores finansielle rapporter, kan man se, at vi har beskrevet den situation, vi mente IT- og venturemarkedet kom i. Vi mente ikke, at det, man så, var et lille dyk, og at det hurtigt ville gå op igen. Vi så det som et udtryk for, at markedet var ved at blive modent. Og så kan man jo hive sine managementbøger ned fra hylden og se, hvilke karakteristika der gælder for et modent marked - herunder konsolidering.
Hos 2M så vi en kæmpe mulighed for at komme ind og lede den konsolidering, og børsnotering og ekspansion var en krumtap i den strategi. Men også der, kom vi ud med en ledelsesmæssig fejl, da vi kørte for langt ud af den ekspansionsstrategi. Jeg tror stadig retningen var den rigtige, men vi kunne ikke skabe opbakning til den i aktiemarkedet.
Catenas
Flere har peget på, at jeres engagement i Catenas er en væsentlig årsag til jeres problemer. Er du enig ?
Ja. Når man kigger på det nu, endte Catenas med at blive en stor eksponering. Markedet var dårligt, og vi havde svært ved at få andre investorer ind.
Hvad var det, der var så appellerende ved Catenas i første omgang ?
Det var at lave en næste generations konsulentvirksomhed. Med en struktur som var anderledes end den stive fra de gamle konsulentfirmaer, og anderledes end den der internetkonsulent-type fyldt med tech-nørder, for den kunne vi godt se ikke holdt.
Det var med udgangspunkt i, at professionelle kunder, der havde behov for at få leveret flere forskellige kompetencer, kunne finde det hele inden for et netværk. Og konceptet holdt. 20 til 30 procent af salget kom fra krydssalg, men timingen for virksomheden var ikke rigtig.
Vi har talt om Catenas, pressen og investorer. Hvilke spillere har haft størst betydning for jeres situation ?
Det, der har været den største skuffelse for mig og 2M, har været den manglende opbakning fra investorerne. Ikke de 14.000 private investorer, som har været fantastisk støttende, men fra de profesionelle, der rent ud sagt har haft svært ved at forstå vores situation, og den markedsmulighed, der har været.
Der er noget Korsbæk over det her. Folk sidder og fedter med tingene. Det kan da ikke være rigtig, at 2M kun skal investere i Hellerup og omegn, når verden går den anden vej?
Jeg har ikke sagt dette i 20 år, og jeg hader mig selv for at sige det nu, men på den anden side kan jeg ikke blive ved at tie:
Der er danskere altså for dumme! Der er ingen visioner, og tiden bliver brugt på at regne ud, hvordan vi undgår at lave fejl. Jeg må indrømme, at 2M har ligget det forkerte sted.
Du skal bare over på den anden side af broen, der tænker man større, og det er jo ikke kun fordi, de er otte millioner, og vi er fem eller, at de har noget jern i jorden. Det er ris til egen bag, at man ikke har kunnet se de muligheder, der ligger i vores land. For vi får altså ikke den næste Giga eller Navision af sig selv.
Hvordan har det været at lede 2M i et yderst deprimeret marked ?
Jeg har været så heldig, at de folk, der har været omkring os, er utroligt committede til det her. Både i 2M og i porteføljevirksomhederne. Det, der er noget møg i en periode som denne, er, at man altså får mere værdi ud af mig, når jeg er med til at lede og skabe, end man gør, når jeg skal sidde og skrive tal til banken og flytte papirer rundt. Det koster, når man har en virksomhed, med kollegaer i Sverige, Finland og USA.
Lige så godt det er, når det hele kører, lige så skrøbeligt er det, når du ikke bruger din tid til at lede. Havde vi ikke haft den stærke kultur og det stærke kammeratskab på tværs af grænserne, var 2M faldet fra hinanden for længe siden.
2M-2M ikke
Hvad er status på rekonstruktionen?
Det kan jeg ikke kommentere på nu, ikke ud over det der allerede er skrevet.
Hvordan er planerne for det næste halve år?
De er at sikre, at de virksomheder, vi har hjulpet, bliver ført videre, og det bliver ikke særlig fancy. Det er om at få cashflow hurtigst muligt, at få volumen og få lavet konsolideringer. Der er ikke tid/penge til at vokse organisk.
Hvad skal der til for at holde 2M i live?
Det kommer helt an på, hvad strategien bliver. I den ene ende er det business as usual, I den anden ende af spektret er det bare at blive holdt i live. Man kan godt køre 2M som en lille organisation. Forudsat, at der ikke bliver nogen indtægter, kan det vel gøres for omkring 30 millioner. Hvor meget, den anden ende af skalaen vil koste, afhænger af, hvor offensiv man vil være.
Misforstå mig ikke, med offensiv mener jeg ikke bare lalle derudaf, men det er tit, når der er krise, at der er muligheder for at grabse til sig - ikke når aktiekurserne er høje. Og det er lidt tilbage til 2M's strategi. Det er ikke sikkert, at fordi det er dårlige tider, at det så også er det rette tidspunkt, at man skal krybe i skjul, for det er altså der, billetterne er billigst. Men som tingene står nu, arbejder vi på en løsning, og den kan falde ud inden for førnævnte strategispekter.
Image
For tiden præges det økonomiske verdenssamfund af erhversskandaler, hvor fremtrædende personligheder spiller en væsentlig rolle. Er du nogen sinde bange for, at du bliver sat i samme fold som verdens Riskær'er ?
Her i huset har vi diskuteret det, og grint af det - sådan lidt galgenhumor-agtigt. For vi har vores problemer, men gudskelov har vi ikke et eller andet, der lige pludselig vælter ud af skabet i stil med talfusk.
Det er en af de få ting, vi har haft det godt med det seneste stykke tid. For ja, vi har store problemer, men de er ikke af den karakter. Og det tror jeg godt, vores investorer ved.
På generalforsamlingen og aktionærmøder, har kommentarerne mere været i stil med: Ok, se nu at komme videre. Og det er fordi, man godt kan se, at vi har knoklet. Vi har ikke sat os tilbage efter tre måneder, hvor det ikke gik så godt, og sagt ok! Det her går ikke. Vi har kæmpet, og det bilder jeg mig ind, man har kunnet fornemme.
Har du sikret dig selv finansielt til worst case senario ?
Jeg har ikke brugt mange kalorier på at lave plan a, b og c. Og man har jo kunnet aflæse, at jeg ikke har solgt ud af aktierne. Jeg har ikke villet have, at folk skulle sætte spørgsmålstegn ved, at jeg er committet til det her. Det kan man så grine af eller have ondt af i dag, men sådan er jeg. Når jeg gør noget, er det 100 procent.
Du er blevet udnævnt til Danmarks IT-gulddreng og fået topplacering i magtens top 10. Når alt dette er overstået, hvad enten rekonstruktionen lykkes eller ej, hvad tror du så, dit eftermæle bliver ?
Jeg tror ikke mit eftermæle nu, eller det jeg har om et år, er fikseret. For lige meget hvad, der sker, vil jeg altid lave ting, så derfor vil det vel være dynamisk - i perioder oppe og i perioder nede. Jeg har aldrig forsøgt at markedsføre mig som gulddreng eller guru.
Jeg vil gerne vurderes som forretningsmand, som en person med en høj grad af troværdighed og som en, der gerne vil skabe. Uanset hvad der må komme af succeser eller det modsatte, håber jeg, at det er det, som bliver overskriften.
