Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. juni 2002.
Hele videomarkedet bobler af konvergens-tendenser, hvor de nye videokameraer er designet som en form for computertilbehør. Trådløse lokalnet, rammoduler i mange-megabyte-klassen og direkte streaming til internet er bare nogle af tendenserne i de videokameraer, der helst vil være båndløse.
Der var engang, hvor det datamedie, som kunne rumme mest, var bånd. Og der var engang, hvor de processorer, der kunne rummes i et videokamera ikke kunne noget særligt. Men de dage er væk. Båndtransporten i et videokamera er dyr og besværlig at fremstille, mens ram og signalprocessorer er billige. Derfor er alle videokamera-fabrikanterne interesserede i at slippe for mekanikken og omdanne videokameraerne til gode visuelle borgere i computernetværket.
Bånd tager tid
Dagens video skal alligevel redigeres på en computer, hvorfor fabrikanterne ønsker, at videoprodukterne konvergerer med computerteknologi både professionelt og konsummæssigt. Til professionelt brug er det primært et spørgsmål om redigeringstid. Er der optaget en times bånd, ja så tager det en time at overspille optagelsen til redigeringscomputeren. Kan man spare den time, betyder det hurtigere nyhedsformidling, bedre dogmefilm og billigere reklamefilm. Lige noget, som branchen har brug for i øjeblikket.
De private får muligheden for at få nemmere internetmedier og video-redigering. I teorien får de også billigere videokameraenheder, fordi man kan slippe for den dyre båndmekanik.
Standard i problemer
Men hele denne videorevolution har ventet på sig, idet der er gået kopiforskrækkelse og standardiseringsvrøvl i sagen. Den videostandard, som er specielt beregnet til at integrere video og computer, er MPEG-4. Den er specielt beregnet til at kunne streame video over internet med en billedkvalitet, der er bedre end VHS. En spillefilm kan rummes på en cd i ganske udmærket kvalitet. Og det var her, at båndet knækkede. Nogle fortagsomme mennesker havde kigget en tidlig version af en Microsoft MPEG-4-version dybt i kodelinierne og udviklet deres egen MPEG-4-variant. Den er siden blevet brugt til at distribuere mere eller mindre lovlige kopier af spillefilm henover internet. Derfor har standardiseringsorganisationerne være låst fast i hård snak om licenser og kopibeskyttelse. Det fik Apple til at holde deres kommende QuickTime6 tilbage, da man mente, at de økonomiske betingelser for at streame MPEG-4-indhold simpelthen var for høje.
Men Apple er ikke den eneste, som holder produkter tilbage. Samtlige videofabrikanter har produkter bag lukkede døre, som venter på at licenshaverne bag MPEG-4 får en ordning med resten af branchen. Pinnacle Systems, der beskæftiger sig med videoredigering, fortalte til en annoncering for et par måneder siden, at deres MPEG4-produkter var færdige, men at alt lå på is, indtil der var kommet en afklaring med patent-indehaverne omkring MPEG-4. Alligevel er der dukket en del produkter op, som peger mod den fagre konvergerende video/computer-verden. Vi har kigget nærmere på en del af dem, der alle er innovative, uden dog at ramme helt rigtigt.
Bokse:
Sony-dræber fra JVC
I lang tid har der kun været to seriøse kandidater på det semi-professionelle marked for videokameraer, nemlig Sony med deres PD150-kamera og Canon med deres XL1s-kamera. Nu har JVC besluttet sig til at at ville have en del af kagen og har indstillet kanonerne efter Sony. JVC DV-GY300 koster det samme som Sonys konsumentversion af PD150, og har langt mere avancerede funktioner. Blandt andet indstillinger af følsomhedskurven, der giver optagelserne et film-look.
JVC's kamera kan dertil udvides med et modul, således at kameraet kan foretage MPEG-4 komprimering i realtid. Denne MPEG-4 datastrøm kan enten gemmes på pc-kort ram-moduler, eller sendes ud på et lokalnet, idet der bor en lille web-server inde i udvidelsesmodulet. Der er understøttelse af IEEE 802.11b trådløst LAN, hvilket betyder, at man fra en central pc, kan udsende MPEG-4 direkte på internet. Perfekt til for eksempel konferencer eller mere avancerede video-produktioner. Det er simpelthen muligt at bruge kameraet samtidigt til en direkte transmission via internet, og opsamle den optagne video på DV-bånd til senere redigering.
Det er bare synd, at kameraet maksimalt kan levere 12 billeder i sekundet ved en opløsning på 352 x 288 billedpunkter. Ved lavere opløsninger stiger billedhastigheden, men havde JVC puttet ekstra kræfter i udvidelsesmodulet, havde kameraet været født til low-cost filmproduktion, hvor internet-signalet kunne bruges til redigering via en harddisk. Som det er nu, er det kun brugbart til internetproduktioner, og det er altså ikke gennemtænkt af JVC, der også kunne have droppet farvesøgeren, der i professionel sammenhæng er mindre heldig.
Pris: Kamera: Cirka 37.500 kroner inklusive moms.
Internet-modul: Cirka 14.500 inklusiv moms.
Flere oplysninger: www.jvc.dk
Kodak i rørte mediavande
Det lille Kodak Easyshare LS420, som står oven på det store JVC-kamera, er et 2 megapixel digitalkamera, men det er også et videokamera. Det klarer op til 11 minutters video på et 128 megabyte SD-ram-modul. Eller godt nok til at dække de fleste familiebegivenheder med et 256 megabyte SD-ram-modul. Kameraet optager i Apples Quicktime med omkring 20 billeder i sekundet med en opløsning på 320 x 240 billedpunkter, hvilket er sammenlignelig med VHS!
Som digitalkamera er det hæderligt, lille og meget letbetjent. Kodaks ide med dockingstationer er endda meget brugervenlig, så kameraet er velegnet til alle dem, der mener, at deres liv er for kort til endnu en brugsanvisning.
Pris: Cirka 3.500 kroner inklusive moms.
Flere oplysninger: www.kodak.dk
80 grams AV-vidunder
Panasonic SV-AV10 er på størrelse med et Dankort, vejer 80 gram, men kan alligevel optage MPEG4-video, afspille MP3-musik, være diktafon og digitalkamera. Alt gemmes på SD-ram-moduler (Secure Digital). Enheden er simpelthen utrolig lille, og har en maksimal prale-effekt. Når den kommer på cafebordet, blegner naboens Porsche-nøgler.
Panasonic har virkelig fat i noget rigtigt med SV-AV10. Det er ret genialt at have et så lille kamera, for man tager det med over alt. Det er ikke alle detaljer, som Panasonic har fået med i farten. For eksempel er flashen ikke automatisk, hovedtelefon-stikket sidder lidt mystisk, og menusystemet kunne godt klare endnu en forfining. Men set i lyset af nytteværdien af kameraet/videoen/MP3-afspilleren, så er disse ting nemme at tilgive. Enheden klarer de fleste roller hæderligt, men videokvaliteten er et stort problem. Med bedste opløsning på 320 x 240 billedpunkter kan enheden ikke klare mere end 6 billeder i sekundet. Det holder bare ikke! På den lave kvalitet 176 x 144 kommer den op på omkring 12 billeder i sekundet, men nu er det et flimrende frimærke. Gid Panasonic havde gjort den 30 procent større, og puttet en større og kraftigere signalprocessor i enheden, så den havde klaret 15 billeder i sekundet. Nu er den så tæt på, og alligevel så langt fra at være et banebrydende stykke AV-teknologi.
Pris: Lige under 5.000 kroner inklusive moms.
Flere oplysninger www.panasonic.dk
