Flad lomme-Toshiba

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2002.


Pocket PC E10 fra Toshiba er en glimrende repræsentant for den japanske bølge af lommecomputere. Den er god, men ikke særlig spændende, men det er nu ikke Toshibas skyld.

Microsoft har brugt meget tid på at få specifikationen på deres Pocket PC 2002 så komplet som mulig. Det kan mærkes på de produkter, der er kommet i år.
De har nemlig alle samme processor, næsten samme forbindelsesmuligheder, de bruger alle SD-ram-moduler, og de har samme software.
Det er naturligvis en god ting, fordi man derfor er sikker på, at produkterne fungerer optimalt med Windows CE-styresystemet. Men uheldigvis betyder det også, at der heller ikke er så meget spræl og nytænkning i produkterne.
De tre gamle lommecomputerfabrikanter, Casio, HP og Compaq, er bedre til at putte ekstra muligheder ind i de små kasser, fordi de er på tredje eller fjerde produktgeneration, og standardiseringen var meget mindre før i tiden, idet fabrikanterne i højere grad selv kunne vælge processor og design.
De frihedsgrader er væk nu. De nye fabrikanter NEC, Fujitsu og Toshiba, føler sig lidt frem på det nye marked, og har derfor ikke så meget nytænkning i deres første generation af produkter.

Lille og flad
Toshiba Pocket PC E10 er den mindste af Toshibas to lommecomputer-modeller. Det betyder også, at den er den fladeste, idet den er en centimeter tyk. Skærmen er et par millimeter mindre i diagonal end skærmen på en Compaq iPAQ. Den eneste udvidelsesmulighed i E10 er det indbyggede plads til SD-ram-moduler.
Dermed er E10 tiltænkt rollen som den lette, lille mobile Pocket PC-enhed, hvor kommunikation til omverdenen sker enten via infrarød-kommunikation eller via SD-netkort. Som sådan fungerer den fint. Den er hurtig, lille og Pocket PC-nem.
Skærmen virker i brug meget mindre end Compaqs iPAC lommecomputere, selv om den fysiske forskel er minimal. Videre betyder tykkelsen mest noget, når lommecomputeren vitterlig bor i lommen.
E10 klarer jakkelomme-prøven med glans, men Palm fører stadigvæk stort i skjortelomme-testen. Begge test drejer sig om at kunne gå rundt med enheden, uden at lommen buler katastrofalt og sender nørd-signaler i lange baner.

Ikke optimal pris
Toshiba er inde på et svært marked, hvor pris og design er de vigtigste konkurrenceparametre. Her skal man være meget glad for at kunne myldre rundt med en Pocket PC i lommen for at vælge Toshiba E10.
En HP Jornada 568 er lidt dyrere, men giver mere for pengene, som udskifteligt batteri, CompactFlash-udvidelsesplads og en flok hjælpeprogrammer. Den er næsten lige så lille som Toshibas enhed.
En Compaq iPAQ H3850 er noget dyrere igen, men har mere ram og markedets bedste udvidelsesmuligheder. Derfor burde Toshiba overveje at droppe prisen. Produktet er nemlig i fin kvalitet, men der er for lille prisforskel til konkurrenternes mere kapable og udvidbare produkter.

Toshiba E10 Pocket PC
Pris: 4.995 inkl. moms
www.toshiba.dk

Fordele
¥ Den hidtil fladeste Pocket PC
¥ God finish og byggekvalitet
¥ Fin Windows CE ydeevne

Ulemper
¥ Manglende udvidelsesmuligheder
¥ Dyr

Billedtekst: Set ved siden af en Compaq iPaq (til højre) ser E10 umiddelbart ikke så meget mindre ud, men i brug føles den som meget mindre end Compaqs enhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere