Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. februar 2002.


Det er ikke til at se det ...
Stockholm: ... men motivet på billedet er måske slet ikke, hvad det umiddelbart ligner: En stak cd'er.
En "cd" er nemlig ikke en almen-betegnelse, men et ophavsbeskyttet varemærke, og det har visse pladeselskaber nu fået at føle, skriver ComputerSweden. De har nemlig solgt musik-cd'er med kopibeskyttelse, og det må de ifølge ophavsretshaveren Philips ikke - med mindre de mærker omslaget med en klar og tydelig advarsel om, at det ikke er en cd, forbrugeren køber!
Selv om den indlagte kopibeskyttelse er helt usynlig for køberen - og dennes cd-afspiller (men udelukkende generer brændere) - er afvigelsen ifølge Philips' ophavsretschef Gerry Wirtz så markant, at É biiiib É i virkeligheden slet ikke må være udstyret med det "CD"-logo, som har prydet cd'erne siden Philips og Sony introducerede dem i 1978.

O-Kay til Mr. Webb
London: Ingen højere!Den stressede britiske internet-kvinde Kay Hammond lukkede auktionen over sig selv med et maksimum-bud på 251.000 pund. Køber er frier nummer to - en vis Ben Webb - som ud over et tilpas matchende efternavn bød 1.000 pund over mindsteprisen.
Helt forskriftsmæssigt skulle Mr. Webb have sendt Miss Hammond en personlig mail, som bekræfter, at buddet er alvorligt ment, og nu står det så til sælgeren selv at følge yderligere op på sagen, siger en QXL auktions-talskvinde, C.J. Wilson, til Ananova. Kay Hammond, 24, er dog ikke mere fortravlet, end at hun trods alt har indvilget i at mødes med køberen, inden turen går til alters.

E-posthume hilsner
Canton, Ohio: En 40-årig amerikaner følte sig så tom indvendig, da hans far og en nær ven begge pludseligt døde sidste år, at han besluttede sig for at gøre noget, der kunne "ændre den måde, folk sørger på".
I november lancerede Robert Walker så webstedet TimelessMail.com, hvor levende amerikanere kan skrive en sidste e-mail-hilsen til familie og venner. Når de en dag er afgået ved døden - hvilket skal være officielt beskræftet af USA's centrale personnummer-register - fremsendes hilsnerne automatisk til de ønskede modtagere.
Ud over den følelsesmæssige lindring for de sørgende efterladte, håber Walker også, at TimelessMail kan tjene det praktiske formål at underrette om dødsfald. På et kontinent af USA's størrelse kan det til tider være noget af en opgave at nå ud til alle pårørende.
Endnu er kun godt 30 personer tilmeldt tjenesten, og det tal finder Robert Walker "overraskende lavt". Han tror dog ikke, det er abonnementsprisen på mellem 12 og 24 dollars om året, der afskrækker folk - snarere bekymring over uundgåeligt at skulle oplyse deres personnumre.

Billedtekst: På hjemmesiden
www.woz.org viser
Steve Wozniak
gerne rundt i de
private gemakker,
men sit nye firma
er han mere karrig
med oplysninger om.
Foto: Al Luckow

Woz unplugged
Boston: Den ene halvdel af ophavsmændene til den personlige computer-revolution, Steve Wozniak, stikker så småt hovedet frem i IT-livet igen. I modsætning til sin gamle
"mac'er" fra de tidlige Apple-dage, Steve Jobs, har Wozniak i de senere år holdt relativt lav profil. Men nu har han tænkt sig at etablere et nyt foretagende, som han selv vil indtage formandsposten i - Wheels of Zeus, forkortet til Wozniaks personlige kælenavn Woz.
Det bliver noget med trådløs teknologi og GPS, og til både konsum- og erhvervsmarkederne. Men ellers vil der blive sparet på oplysningerne om nyskabelsen et halvt års tid endnu, fremgår det af de foreløbige bulletiner. At firmaet på forhånd har inkasseret seks millioner dollars i venture-kapital, er derimod ingen hemmelighed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere