Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. december 2001.
Billedtekst: Mikala Beckendorff-Leavens er 12 år og har levet med computere hele livet. For hende er de lige så naturlige i dagligdagen, som vandhaner, telefoner og
muligheden for at sende en SMS-besked. Faktisk var hun lidt imponeret over, at der eksisterer fagblade om computere.
Foto: Torben Klint
Mikala Beckendorff-Leavens er 12 år gammel, og hun
har altid levet i en verden med IT. At der er computere
omkring hende, er lige
så naturligt som rindende vand og elektrisk strøm.
Mikala er lidt forundret over, at nogen kan finde på at skrive om computere. Hun siger det ikke, men holdningen er lidt, at det svarer til at skrive om, at der er elektricitet i familiens el-stik. For hun har altid haft computere omkring sig.
- Jeg kan ikke huske første gang, jeg så en computer, eller hvad jeg tænkte. Men jeg vil tro, at jeg ikke tænkte så meget over det, fordi jeg var ret lille. I dag så tænker jeg slet ikke over det, for det er så normalt at se computere over det hele, siger Mikala Beckendorff-Leavens.
En familie med computere
I synsfeltet er der to Apple-maskiner, hvor den ene udgør familiens postkasse og bliver brugt af alle i familien. Den anden bliver brugt til professionel video- og film-redigering og er så strengt niks pille-område for børnene.
Der står en enkelt gammel bærbar Apple-computer i lokalet ved siden af, men denne computer bruges mest som skrivemaskine, idet den ikke har en forbindelse til familiens ADSL-router, der ellers sikrer, at Mikala kan internette sig med chat og browseri.
I kælderen bor en Sony PlayStation, som bruges på skift af familiens tre børn (og deres far).
Derudover har Mikala Beckendorff-Leavens en mobiltelefon, som bliver brugt tommelfinger-flittigt til SMS-beskeder, og hvor man naturligvis kan lægge beskeder, hvis man da ikke hellere vil bruge hendes hotmail-adresse.
- Jeg bruger mest computeren til at checke min mail og skrive breve og stile. I timerne i skolen bruger jeg den til at søge efter nogle forskellige informationer. Og ja - den er ret god til det, men nogle gange bliver jeg lidt irriteret, hvis der ikke lige kommer det op, som jeg søgte efter, og hvis jeg ikke kan finde det, jeg leder efter, siger hun.
Drenge spiller - piger læser e-mail
Hendes holdning er simpelthen, at computeren er et redskab, der ikke er så besværlig at bruge, men alligevel kun et redskab.
Og der er altså forskel på drenge og piger i den sammenhæng. Mikala Beckendorff-Leavens siger:
- Drenge bruger computere meget til computerspil og går på computercafeer og kan sidde der hele natten. Piger bruger dem mest til at checke deres e-mail en gang imellem og hente nogle ringetoner fra internettet.
Men hun ved ikke helt, hvorfor det er sådan, idet hun siger:
- Drenge interesserer sig for nogle andre ting end piger måske...det ved jeg ikke rigtig... Men det er jo ikke alle piger og drenge, der gør det samme, det er jo forskelligt fra person til person.
Computere eller ej er et valg
Videre siger hun om computeres popularitet:
- Man kan bruge dem til så mange forskellige ting. Derfor er de populære. Det er nok mest dem, der ikke bruger computere, der er ligeglade med computere. For eksempel pensionister eller ældre mennesker. De bruger dem jo nok ikke så meget, fordi de ikke arbejder og hellere vil skrive breve the old fasion way.
Men der er ikke noget galt i det set fra Mikala Beckendorff-Leavens synspunkt, idet hun siger:
- Det er nok ikke noget, som man lige kan lave om på. Fordi forskellige mennesker har jo forskellige interesser. Og hvis alle drenge og piger var ens, ville verden jo også være kedelig.
Computere er nemme
Ideen med at brug af computere skulle være besværlig er derfor slet ikke noget, som falder Mikala Beckendorff-Leavens ind. Ifølge hende kan man vælge at bruge dem eller lade være, og det er et valg, der er betinget af ens egne lyster - ikke ens evner.
Heller ikke de æstetiske overvejelser om computere, hvilket har medført, at over 60 procent af danske computere er forvist til soveværelset, er noget, hun kan tilslutte sig. Hun mener, at familiens computere ser ud, som de gør, og da er meget pæne.
- Jeg synes, at de er fedt designet, men der er jo nogle af dem, der er federe end andre, siger hun uden lige at kunne huske en af de "federe".
Fremtidssnak
Om fremtiden er der dog ikke nogen tvivl:
- Jeg tror, at det kunne være rigtig sejt, hvis man kunne snakke til sin computer, og at den kunne snakke tilbage. Og hvis man skulle ind til en internetside, skulle man bare sige adressen, og så kom den frem lynhurtigt. Men det sker jo nok ikke foreløbigt. Jeg tror bare, at det kunne være ret
sejt.
Her bipper telefonen, og der er veninder i farvandet, hvorfor alt mister fokus. Senere kom der en e-mail fra Mikala Beckendorff-Leavens, hvor hun sagde tak for interviewet, men hun synes nu stadigvæk, at det var pudsigt, at man kunne finde på at snakke om computere.
