Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. december 2001.
Billedtekst: Sony gør deres bedste for at camouflere deres PlayStation 2 som en spillekonsol, men bag om joystikken lurer en medieterminal.
Alle fabrikanter af spillekonsoller har planer om udvidelser, sådan at disse enheder kan omdannes til internet-tv. Det gælder i første række Sony, med deres PlayStation 2, hvor der i løbet af 2002 kommer både en harddisk og LAN-tilslutning til spillekonsollen. Sony har aftaler med Real NetWorks og American Online om konvertering af deres software til enheder, som dermed bliver til et internet-tv.
Efter Microsofts Xbox kommer der er en dedikeret enhed til interaktivt tv fra Microsoft. Den indeholder en MPEG 4- og MPEG 2-dekoderchip. Styresystemet vil blive det indlejrede styresystem Windows CE version 4.0, hvori Microsofts kommende version af Windows Media bliver integreret.
Ifølge Computerworlds kilder vil Xbox'en ud over videodekoderchipsene også indeholde en harddisk. Derved kommer den i direkte karambolage med Nokias Media Terminal.
Microsoft har ikke ønsket at kommentere, om der kommer flere typer af Bokse eller kommentereXbox'en overhovedet. JOSS