Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
Servermarkedet mistede Compaqs Alpha RISC-processor, mens den længe forsinkede 64-bit Itanium-chip fra Intel debuterede meget stille. Linux er nu på vej for alvor, og de flade servere til de tynde
klienter var det store hit.
For fem år siden havde Digitals 64-bit Alpha-processor ry for at være den hurtigste, og den bedst designede RISC-processer. Og ved annonceringen i 1992 proklamerede man stolt, at denne chip ville få en levetid på 25 år.
Men det blev kun til 12 år, for den sidste Alpha-processor vil blive fremstillet i 2004. I midten af juni solgte Compaq nemlig Digitals gamle kronjuvel til Intel, der annoncerede, at man ville bruge teknologi fra Alpha i kommende versioner af Intels egen Itanium-processor, men samtidigt stoppe for produktionen af selve chippen om tre år.
Dermed er der kun tre en halv betydende RISC-processorfabrikant tilbage.
Det er Intel, IBM med deres Power-processor og Sun med deres SPARC-chips. Den halve er HP, der er ved at udtone deres PA-RISC-processor for i løbet af et par år at opbygge alle servere med ren Itanium.
Compaqs beslutning er interssant set i bakspejlet af HP's kommende overtagelse af pc-giganten. For det var endelig lykkedes for Compaq at finde en strategi for Alpha-processoren, efter at Compaq havde overtaget Digital i 1998.
Man satsede nemlig succesfuldt på at opbygge supercomputerer ved at lægge lastbilfulde af Alpha-servere i løse klynger. Men pludselig annoncerede Compaq salget af processoren, og bekendte sig til en ren Itanium-strategi. Det svarer pudsigt nok præcist til HP's strategi.
Endeligt Itanium
Og Itanium dukkede endelig op i 2001 efter talrige forsinkelser.
Intels processor skulle have været parat i 1998 og havde givetvis været en sensation, hvis den var kommet dengang.
I dag indrømmer Intel åbent, at Itanium-systemer ikke er produktionsmodne, men mest skal ses som testsystemer for de virksomheder og udviklere, som ønsker at komme i gang med 64-bit teknologi.
Den næste generation af chippen med kodenavnet McKindley er ifølge Intel selv produktionsmoden, og den forventes på markedet i 2002.
Og langt de fleste kunder venter da også. For dagens 32-bit Intel-processorer giver højere ydeevne end den første generation af Itanium til de fleste dagligdags opgaver. De 64 bit kommer først rigtig til deres ret i forbindelse med store databaser og tekniske applikationer og ram-størrelser på over fire gigabyte. Intel har prøvet, at holde dampen oppe rent markedsføringsmæssigt, men gik kold i den tre år lange fødselskrampe.
Flade servere til tynde kienter
Og veer - specielt efterveer fra dotcom-krisen - har da også påvirket servermarkedet. Alle serverfabrikanterne har nemlig udviklet flade servere på 4,5 centimeters tykkelse, sådan at der kan være endnu flere i et server-rack.
Meningen var naturligvis, at disse kompakte servere skulle drive alle de visionære e-handelsløsninger. I stedet bliver de flade servere brugt til at drive de tynde klienter, der er et af modefænomenerne i 2001.
Netop tynde klienter kører gerne på server i uformelle klynger, hvilket de flade servere netop er velegnede til.
Og serverne ser ud til at blive endnu fladere. Indlejerede styresystemer i specialiserede servere, og de såkaldte server-blades rumsterer i horisonten. Server-blades er indstikskort med en eller flere komplette servere. Derved kan der opbygges klyngesystemer, der tager meget lidt plads.
Mere Linux
På styresystemfronten var Linux på vej frem med flyvende luffer. Ifølge IBM bliver der installeret Linux på 30 procent af deres Intel-servere. Den længe ventede Linux-kerne 2.4 dukkede op, hvorved multiprocessor- og klynge-understøttelse blev forbedret.
Og naturligvis var det Linux, der kom først til Intels Itanium. Pudsigt nok takket være Alpha. Linux-distributøren Caldera fortalte, at man havde fabrikeret en version til Alpha-processoren, på grund af dens hastighed, og den version flyttede man lige over!
Det var lidt mere end Microsoft kunne prale med, der først frigav en 64-bit Windows Advanced Server, Limited Edition i slutningen af august, kun tre måneder efter chippens officielle leveringsdato.
Billedtekst: Nye dampende friske microprocessorer er ikke noget, som dukker op hver dag. Men alligevel var der ikke jubelfest, da Intels 64-bit Itanium dukkede op. Den var nemlig tre år forsinket, så selv
Intels marketingsafdeling
havde tabt pusten.
