Brændbare DVD'er i ovnen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. november 2001.


DVD i skrivbar udgave er på vej, men der er fire forskellige inkompatible standarder.
Men fremkomsten af DVD-optagere til konsummarkeet kan bringe orden i standardkaos.

Der er i øjeblikket fire forskellige standarder for skrivbare DVD'er, der rummer gigabyte af data. Det er DVD-R, DVD-RAM, DVD-RW og DVD+RW. Og der er kun meget begrænset kompatibilitet mellem dem.
Uheldigvis er der kraftige leverandør-interesser blandet ind i standardiseringsforsøgene, så den simple verden der hedder cd-rom, CD-R og CD-RW eksisterer ikke inden for DVD-universet, da alle fabrikanterne slår vildt på tromme for deres egen standard. Dertil har brancheorganisationen DVD-Forum ikke formået at hælde koldt vand i marketingtrompeterne.
Kompatibiliteten vinder slaget
Den hellige gral inden for DVD-brænding er at kunne brænde DVD'er, der kan afspilles i forbrugernes DVD-afspillere. Det betyder, at digital video kan få en markedseksplosion med et brag af samme styrke som drønet fra digitalkamera-salget.
Derfor mener Philips og Hewlett-Packard, at succesen af DVD-optagere vil være betinget af kompatibiliteten med konsum-DVD-afspillerne. Kunststykket er samtidig at sikre kompatibiliteten på en sådan vis, at de Napster-skræmte filmselskaber kan kapere formatet.
Alle dagens brænderdrev har da også indbygget en sikring, der forhindrer kopiering af kommercielle DVD-skiver.

Billedtekst: DVD-kapacitet
Kapaciteten for DVD-ROM er 4,7 gigabyte for en enkeltsidet skive med Èt lag. To lag af data giver 9,5 gigabyte data på en side, så en dobbeltsidig DVD-plade med informationer i to lag har hele 17 gigabyte data. Langt de fleste film bruger mere end 4,7 gigabyte, og er derfor svære at kopiere. Og de er desuden krypteret, dog med en kryptering der allerede er brudt.

Boks: formater
DVD-R
Det ældste af de skrivbare formater er DVD-R, som i øjeblikket er begrænset til diske med Èn side og Èt datalag. Formatet kan uden videre læses af alle DVD-ROM-drev, men skiverne kan kun skrives en gang.
En brænder koster omkring 7.000 kroner.

DVD-RAM
Formatet DVD-RAM dækker over dobbeltsidige DVD-plader med 4,7 GB pr. side. De dobbeltsidige diske ligger permanent inde i en holder.
De enkeltsidige skal være i en holder under skrivning, men kan tages ud til læsning. Men DVD-RAM kan ikke læses i bestående DVD-ROM-drev. Brænderne koster fra 30.000 og op.

DVD-RW
Pioneer har udviklet DVD-RW på basis af DVD-R. DVD'er skrevet på et DVD-RW kan genskrives med en maksimalkapacitet på 4,7 gigabyte, og de kan læses i de fleste almindelige DVD-ROM-drev.
Dog kan ældre DVD-afspillere have problemer med DVD-RW, da pladernes belægning kan snyde ældre drev til at tro, at det er en DVD-ROM med to lag. Brænderne koster omkring 7.000 kroner.
Pioneer kommer med en DVD-optager til konsumbrug senere i år.

DVD+RW
En udbrydergruppe fra standardiseringsgruppen DVD Forum, har lavet deres eget format, nemlig DVD+RW.
Formatet bygger på DVD-ROM og skulle være mere kompatibelt med DVD-afspillere end DVD-RW. Kapaciteten er 4,7 gigabyte og skiverne er genskrivbare. Brænderne koster også omkring 7.000 kroner. Philips har allerede en DVD-optager på markedet til en pris på omkring 20.000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere