Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen.

KMD-ejer trækker på skuldrene af Skat-snageri

KMD-handlen er foregået lovligt, bedyrer kapitalfonden EQT, der ejer KMD. Selskabet er kommet under Skats lup i forbindelse med kapitalfondes eventuelle skattefusk ved opkøb af danske firmaer.

Mens Skat pudser luppen for at granske flere kapitalfondes mulige skattefusk i forbindelse med opkøb af danske virksomheder inden for de seneste par år, har KMD-ejeren, kapitalfonden EQT, blot et skuldertræk til overs for kapitalfonds-undersøgelsen.

Læs også: KMD- og TDC-opkøb under luppen for skattefusk

EQT har siden 2008 ejet 85 procent af KMD (ATP har 15 procent) og står desuden som ejere af en række andre danske virksomheder. 

"Vi forstår ikke helt baggrunden for skatteundersøgelsen, men det er da fair nok, at Skat undersøger købs-forholdene. Indtil videre har de dog nået frem til en noget overraskende konklusion," siger EQT-partner Peter Korsholm med baggrund i, at EQT er hevet i Østre Landsret i en lignende sag, hvor Skat ifølge Jyllands-Posten kræver 1,7 milliarder kroner betalt til statskassen.

I denne verserende sag mellem Skat og rengøringsselskabet ISS, som EQT ejer 55 procent af (mens Goldman Sachs ejer 45 procent), har kapitalfondene tidligere på året vundet sagen i det administrative klageorgan, Landsskatteretten.

"Vi overholder landets love og har gjort det siden vores stiftelse i 1998," fastslår Peter Korsholm fra EQT.

Slet ikke noget at komme efter i KMD-sag

Han afviser samtidig, at der er skattefusk involveret i selskabets ejerskab af kommunernes tidligere it-gigant KMD.

"I ISS-sagen er der ikke noget at komme efter. Og i KMD-sagen er der slet ikke noget at komme efter, selv om man naturligvis ikke kan gradbøje sandheden på den måde," siger Peter Korsholm, der bedyrer, at EQT i begge tilfælde har handlet efter lovgivningen.

EQT-partneren forklarer, at i perioden mellem ISS-købet i 2005 og KMD-opkøbet i 2008 er skattereglerne lavet om i Luxembourg.
 
"Da vi lavede KMD-transaktionen, fandtes kapitaliseringsskatten i Luxembourg ikke længere. Så derfor blev transaktionen ikke struktureret på samme måde som ISS," siger han.

Skat har tidligere over for Computerworld hævdet, at organisationens fokus er rettet mod, om der er ført penge ud af EU - enten via Danmark eller et andet EU-land - til et skattely-land for at undgå at betale skat i Danmark.

Udover KMD-ejerskabet vil blandt andre de fire kapitalfonde bag TDC-købet også blive kigget efter i kortene, mens Skat har fokus på forskellige kapitalfondes mere end 100 køb af danske virksomheder inden for de seneste par år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere