Artikel top billede

"Jeg finder det helt uacceptabelt - og ødelæggende for opbygning af et velfungerende marked for it-ydelser til den kommunale sektor - at der fortsat er så mange kommuner, der ikke overholder udbudsreglerne," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

ITEK kalder kommuners udbudsfusk uacceptabelt

Kommunernes manglende vilje til at gå i udbud er både uacceptabelt og ødelæggende for it-markedet, mener ITEK under Dansk Industri.

It-brancheforeningen ITEK, under Dansk Industri, kalder den nye udbudssag, hvor 16 kommuner har tegnet KMD-kontrakter uden om udbud, for "uacceptabel".

Forleden kunne Computerworld afsløre, at 16 kommuner har tegnet KMD Opera-kontrakter uden om udbud. Forklaringerne fra kommunerne blev af en ekspert betegnet som "hjælpeløse".

"Jeg finder det helt uacceptabelt - og ødelæggende for opbygning af et velfungerende marked for it-ydelser til den kommunale sektor - at der fortsat er så mange kommuner, der ikke overholder udbudsreglerne," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Han peger på, at navnligt når det gælder jobcenter-løsninger, er der alternativer til KMD's Opera.

"Kommunernes Landsforening har selv indskærpet over for deres medlemmer, at udbudsreglerne skal overholdes, og at det er i kommunernes egen interesse, at de medvirker til, at flere leverandører kommer på banen," siger Tom Togsverd.

Efter Konkurrencestyrelsens kendte 29 KMD Opus-kontrakter ulovlige har Dansk Industri og ITEK drøftet situationen med KL og KOMBIT.

Og her blev der ifølge ITEK-direktøren givet tilsagn om, at alle opgaver kommer i udbud, og at "processerne herfor vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at flest mulige leverandører kan komme til fadet".

"Det er fortsat min forventning at KL og KOMBIT vil leve op til disse tilsagn. I lyset af de nye oplysninger vil vi fra DI ITEK's side følge sagen nøje," siger Tom Togsverd.

"Det er i alle virksomheders langsigtede interesse, at vi får normaliseret markedet for it-ydelser til den kommunale sektor. Kommunernes selv vil blive de største vindere ved en sådan normalisering," slår han fast.

KMD burde have fortalt om gråzone

Tidligere har ITEK kritiseret KMD.

Det skete efter Konkurrencestyrelsen dømte 29 KMD Opus-kontrakter ulovlige.

"Det ville nok have klædt KMD, at de havde rådgivet kommunerne om, at de måske befandt sig i en gråzone, men det er jo svært, hvis du selv sidder på flæsket," sagde Tom Togsverd dengang.

I øjeblikket undersøger Konkurrencestyrelsen KMD selv.

KMD, der har en årlig omsætning på omkring tre milliarder kroner og 3.000 ansatte, blev i 2008 købt af ATP og en kapitalfond.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere