Vellykket supermodel fra Nokia

Længe har N95 stået som den ultimative blære-model for dem, der bare må have en mobil med alle tænkelige funktioner: Kamera i topklasse, GPS-vejviser, medieafspiller - og naturligvis de stærke kontor- og net-funktioner, man forventer af en smartphone. Men alt dette, og mere til, får du også med den nye N82, som på mange punkter er mere vellykket.

Vellykket supermodel fra Nokia

N82 er kun en smule mindre og lettere (11,2 x 5 x 1,7 centimeter - 114 gram) end N95, men forskellen opleves som en gevinst.

Formatet er den klassiske "ud-i-et chokoladestang", men den ligner ikke en topmodel. Nokia kunne godt have ofret en smule letmetal i stedet for den evindelige plast.

De smalle taster er også et underligt valg. Her er risiko for ømme tommelfingre efter lange sms-seancer, men i det mindste er knappernes indbyrdes afstand så stor, at der ikke er problemer med præcisionen.

Skærmen måler 2,4 tommer - og er altså 0,2 tommer mindre end i N95. Opløsningen er dog den samme (240 x 320 punkter), og billedet står skarpt og klart - også i sollys. Skærmbilledet skifter automatisk til bredformat, når man holder mobilen vandret.

Det kan dog være nødvendigt at daske lidt til apparatet for at få skærmen drejet på plads. Bredformatet er især en fordel, når man ser video eller udforsker nettet med den udmærkede Nokia-browser.

N82 kører styresystemet Symbian med S60-brugerfladen, som mange kender i forvejen. De medfølgende PDA-værktøjer som email, adressebog og kalender vil tilfredsstille selv avancerede brugere.

Og med både Quickoffice og PDF-læser kan du håndtere de fleste vedhæftede filer.

Det er ikke muligt at redigere Office-dokumenter, hvilket tastaturet da heller ikke lægger op til. På nettet findes desuden et stort udvalg af tredjeparts-programmer til Symbian/S60-telefoner.

Opløsning på fem megapixel

I øvrigt er N82 en af de første telefoner med den ambitiøse N-Gage-platform, som på sigt skal give hidtil uanede muligheder for at leje, købe og prøve spil via nettet.

Det bliver spændende, om Nokia hermed kan skabe en mobil pendant til Microsofts Xbox Live.

N82 har råstyrken til at køre flere programmer på samme tid, og så længe du ikke lader det hele ligge og simre i baggrunden, reagerer den omgående på dine tastetryk.

Kamera-delen er også forholdsvis kvik i optrækket. Objektivet beskyttes af en lille, manuel skydeklap, der samtidig aktiverer kamerafunktionen. Det er en udmærket løsning.

Knapperne til udløser og zoom sidder også fint, så apparatet betjenes som et rigtigt kamera.

Bemærk at her ikke er ægte zoom - kun den sædvanlige digitale forstørrelse, der nedsætter billedkvaliteten. Men opløsningen er hele fem megapixel, og kameraet har Zeiss-optik med autofokus og rigtig blitz (Xenon).

Det kan alt sammen ses på billederne. Faktisk vurderer vi kameradelen til at være på niveau med de allerbedste kamera-telefoner fra for eksempel Sony Ericsson. Det er ret overraskende, al den stund at N82 ikke markedsføres som en egentlig kameramobil.

Også N82 får dog smæk af selv et billigt kompaktkamera. Forskellen ses på farverne, der ofte er lidt ved siden af, og ikke mindst billedstøjen, der trænger sig på - selv i nogenlunde belysning.

Ekstra kamera

I det danske vintermørke kommer selv Xenon-blitzen til kort. Så endnu vil ingen bare nogenlunde kvalitetsbevidst fotograf drømme om at skifte sit kamera ud med en mobiltelefon. Kamera-mobilens berettigelse er, at man har den med overalt.

Som de fleste 3G-telefoner har N82 et ekstra, lavopløst kamera på fronten til videosamtaler. Men nok så spændende er bagsideobjektivets evner ud i levende billeder.

N82 indfanger flydende video med 30 billeder i sekundet - i VGA-opløsning (640 x 480 pixels), som gør sig hæderligt på tv. Der medfølger da også et tv-kabel, så du straks kan vise optagelserne på den store skærm.

Modsat N95 har N82 ingen særskilte knapper til musikafspilning. Lydkvaliteten er heller ikke på niveau med de mest velklingende MP3-afspillere. Men det hjælper, at man kan tilslutte et par rigtige ørebøffer. Bluetooth-forbindelsen understøtter også trådløs stereo (A2DP).

Lageret til musik, fotos og andre data kan udvides med MicroSD-kort, der proppes i en diskret sprække i siden (to gigabyte medfølger). At FM-radioen mangler RDS er en dum begrænsning i en mobil af denne kaliber.

Batteritid bedre end N95

Ingen alt-i-en mobil uden GPS - men akkurat som i N95 er antennen lovlig længe om at opdage satellitterne, og man skal stadig betale ekstra for stemmevejledning.

I det mindste får du en gratis smagsprøve, og det fungerer egentlig udmærket, når man først er i gang. Vi navigerede uden problemer, selv om mobilen lå i bilens kopholder.

Den lille skærm er umulig at overskue, men instrukserne går klart igennem trods en noget knasende og "radioagtig" lyd.

Største ulempe er, at skærmen ikke er trykfølsom, og at kortene hentes ned løbende. Det sidste koster i datatrafik, og i udlandet kan denne udgift blive helt uoverskuelig.

Ud over den hurtige 3G-forbindelse (HSDPA) får du både EDGE og Wi-Fi (802.11g). Den trådløse forbindelse understøtter også UPnP (Universal Plug & Play), hvilket kan lette opkoblingen til kompatibelt udstyr - for eksempel et mediecenter.

Batteriets levetid er væsentligt bedre end i N95. Testeksemplaret var til opladning hver anden dag, men ved moderat brug vil mange nok kunne klare tre dage uden en stikkontakt.

Opladeren er i øvrigt den mindste, vi endnu har set - og derfor tilgiver vi, at man ikke kan lade mobilen op via USB-stikket.

Som det fremgår, er N82 ikke perfekt. Det er især ærgerligt, at den oplevede kvalitet ikke står mål med den tekniske indmad. Plast-fornemmelsen og den halvhjertede GPS-funktion koster den sjette stjerne. Men N82 er stadig den nye konge inden for alt-i-en-mobiler.

Galleri: Nokia N82




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere