Medieafspiller med rekordstor flashhukommelse

Creative smider nu 32 gigabyte ned i sin Zen, og hvis det ikke er nok, kan du fodre den med SD-kort. Det er den første medieafspiller, som har så høj flashhukommelse.

Det er ikke noget problem at have hele pladesamlingen med sig på farten med den nyeste Creative Zen, der netop er lanceret i Asien. Den har nemlig en hukommelse på hele 32 gigabyte.

Ifølge Creative er det verdens første medieafspiller med en så stor flashhukommelse, mens harddiskbaserede afspillere længe har kunnet blære sig med op mod 160 gigabyte hukommelse, eksempelvis Archos 605 WiFi.

Med lidt god vilje er der plads til cirka 8.000 musiknumre på den nye Zen, men medieafspilleren kan også bruges til videoafspilning. Skærmen er 2,5 tommer, så det er nok ikke helaftensfilm, man kan holde ud af se på den.

Afspilleren er i kreditkortstørrelse – dog noget mere buttet – og batteriet skulle holde til cirka 30 timer med musik.

Hvis du gerne vil have mere plads end de 32 gigabyte hukommelse, kan du smide et SD-kort i afspilleren.

Den nye Zen er ude i Singapore i midten af december til 549 singaporeanske dollar, cirka 2.000 kroner.

Du kan i øvrigt læse vores anmeldelse af Creative Zen på fire gigabyte her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere