Kamufleret Dell til overlevelsesturen

Der står Augmentix på computeren, men inden i er det komponenter fra Dell. Efter kamufleringen kan den bærbare tåle tæsk, kaffe og fald på gulvet. Den ideelle følgesvend til overlevelsesturen.

Militæret har længe brugt særlige bærbare computere, der er hårdføre og kan overleve under ekstreme forhold, lige fra ørkensand og hedeslag til mudder og kulde.

Men det ikke længere kun soldater i felten, som har glæde af de solide bærbare, for flere almindelige forbrugere efterspørger computere, der er ligeså barske som den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen.

Det har Augmentix luret, og firmaet er derfor klar med XTG630. Det er i virkeligheden en kamufleret computer fra Dell, da komponenter som bundkort og processor stammer fra en Latitude-notebook.

Computeren ligner en lille pansret kuffert, og den vejer mindre end fire kilo med batteri. LCD-skærmen måler 14,1 tommer i bredformat, og den er specielt designet til at være aflæselig i stærkt solskin.

I alt kommer Augmentix XTG630 i fire forskellige konfigurationer, og prisen varierer efter, hvor meget ram og processor-power, du vil have. Den hårdføre bærbare håndterer op mod fire gigabyte ram, en Intel Core Duo processor på 2,4 GHz og en 80 gigabyte harddisk, som kan tåle stød og slag

Bluetooth, trådløst internet og HSDPA (også kaldet turbo 3G) er indbygget i XTG630, som også har fået plads til en GPS. Du kan få en model med enten Windows Vista eller XP.

Prisen for Augmentix XTG630 ligger på mellem 3.000-4.000 dollar, alt efter hvor meget power computeren skal have. Det svarer til cirka 16.500 – 22.000 kroner.

Hvis du er tvivl om, hvordan din egen bærbare computere vil klare sig i sammenligning med en terrængående og hårdfør en af slagsen, kan du læse denne tortur-test fra PC World i Norge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere