Tag dit tv-signal med på farten

Med PCTV to Go streames dit tv-signal ud på nettet via bredbåndsforbindelsen. På den måde kan du se alle dine favoritudsendelser via en pc, mens du er på farten.

Der findes efterhånden flere producenter, som lader os få vores tv-signal med på farten. Sony har LocationFree, og Slingmedia har skabt en såkaldt Slingbox.

Fælles for produkterne er, at de via bredbåndsforbindelsen gør det muligt at streame ens tv-signal på nettet. Det betyder, at man via en pc – eller endda via en mobil – kan se sine favoritudsendelser, mens man er på farten. Så længe man har en internetforbindelse.

Nu er Pinnacle klar med PCTV to Go, der også streamer ens tv-signal via bredbåndsforbindelsen.

Det sker med hjælp fra en netværks tv-boks, som omkoder tv-signalet til MPEG-4 format og sender det videre.

Hvis man vil have adgang til sine tv-kanaler, mens man eksempelvis sidder på sit arbejde, foregår det via en softwareplayer, hvor man indtaster et kodeord.

Det er kun muligt for en bruger at være forbundet til det streamede signal ad gangen. Derfor går det ikke at dele PCTV to Go med venner og bekendte, som også gerne vil se Champions League direkte, men som ikke selv kan tage kanal 3+.

Pinnacles tv-boks har ikke indbygget tv-tuner som eksempelvis Slingbox. Dermed skal tv-signalet sendes gennem en video eller en harddiskoptager og videre via scart-kabel til Pinnacles boks.

Det betyder, at det ikke er muligt at se forskellige programmer samtidigt. Hvis du befinder dig på arbejde og gerne vil se en direkte sportsudsendelse, mens konen derhjemme zapper ind på dødssyg tv-serie, opstår der problemer.

Inden for hjemmets fire vægge kan tv-signalet også streames via ens netværket – enten via LAN eller WiFi. Det betyder, at man kan se tv på computeren i eksempelvis arbejdsværelset. Tv-signalet kan inden for hjemmets fire vægges sendes til op mod fem computere. Men de er tvunget til at se samme tv-udsendelse.

Pinnacle PCTV To Go fås i to versioner: LAN og trådløst. Den trådløse version integreres i et eksisterende trådløst netværk eller kan bruges til at oprette et nyt trådløst netværk. Man forbinder simpelthen bredbåndsmodemet til bagsiden af PCTV To Go Wireless boksen. LAN-versionen tilføjes enkelt en eksisterende netværksrouter, som er forbundet til modemet.

Den trådløse version hedder Pinnacle PCTV To Go Wireless og koster 1.995 kroner, mens LAN-versionen går under navnet PCTV To Go LAN. Prisen er 1.595 kroner. Begge produkter skulle være ude i butikkerne i slutningen af marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere