Bærbar godkendt af militæret

Dell har banket en solid bærbar sammen, som lever op til høje krav fra det amerikanske militær. Computeren kan overleve i barsk terræn og tåler både støv, vand og fugt.

Latitude ATG D620 er en bærbar lidt ud over det sædvanlige. Den lever nemlig op til MIL-STD-810, som er en standard fastlagt af det amerikanske militær.

For at få godkendelsen skal den kunne overleve ved fronten, selv når det går hedt for sig. Dells bærbare computer kan tåle stød, uden at harddisken eller LCD-skærmen står af.

Samtidig brænder tastaturet ikke sammen, hvis du taber din vanddunk ud over det, og pc'ens porte er desuden dækket til, så de ikke fyldes op med ørkensand eller mudder.

Selve overfladen på Latitude ATG D620 er specialbehandlet, og den har fået en ekstra omgang strukturmaling, der skal holde ridser og mærker væk, til trods for at den bruges i hårdtslående omgivelser.

Computeren har en Intel Core 2 Duo Processor på 2,33 GHz, en harddisk på 80 gigabyte, samt en 14,1 tommer LCD-skærm med en opløsning på 1280 gange 800 pixels. Prisen for Latitude ATG D620 begynder ved 12.350 kroner og stiger efter, hvordan den skal specialkonfigureres.

Dell er i øvrigt ikke den eneste pc-producent, der kan prale med en bærbar, som kan overleve ude i felten. Flere af Panasonics såkaldte Toughbooks lever ligeledes op til MIL-STD-810 standarden fra det amerikanske militær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere