Videorevolutionen
Video på nettet. Det lyder så uskyldigt, men i virkeligheden er der tale om en revolution, og som i enhver revolution er der vindere og tabere.
Forbrugerne – altså os med pc’erne og mobiltelefonerne – er vindere, for vi kan selv planlægge vores tv-kiggeri uden at lade vores liv diktere af udsendelsesplaner.
Produktionsselskaberne – dem der laver udsendelserne – er ligeledes vindere, for de kan sælge deres produktion direkte til slutbrugerne i stedet for at være afhængige af at få transmitteret deres indhold via sendemaster, satellitter eller kabel-tv.
Taberne er mellemhandlerne, der hverken producerer eller forbruger video, men blot lever en tilværelse som fordyrende og bestemmende knudepunkter i det tv-system, der langsomt, men sikkert bliver erstattet af video på nettet.
Revolutionen handler om distributionskanaler. I dag domineres distribution af tv og film af fire kanaler: Antenne-nettet, kabel-tv, fællesantenneanlæg og satellitsignalerne. For nylig er TDC begyndt at sende kabel-tv via bredbåndsforbindelser, men denne løsning er for forbrugerne ikke forskellig fra almindeligt kabel-tv.
Fremtiden tilhører derimod den femte distributionskanal, som er det frie internet, hvor tv og film bliver noget, man downloader på samme måde som websider.
Direkte fra producent til forbruger
Der er ingen forskel på film og tv. Det er alt sammen levende billeder, og selv om optageteknikken i mange år er foretaget på så forskellige medier som celluloid og magnetbånd, indspilles og redigeres begge dele digitalt i dag.
Alt dette ville dog være en ligegyldig teknisk detalje for forbrugerne, hvis det ikke lige var for det faktum, at et par enkelte talentfulde mennesker med et videokamera og en pc i dag kan udgøre et komplet produktionsselskab.
Digitaliseringen af produktionsprocessen har sænket barrieren for at indspille film og tv til et punkt, hvor det ikke længere er ressourcerne, men talentet, der sætter grænserne. Søg blot på nettet efter “fanfilm” for at se de mange overbevisende eksempler på uafhængige lavbudgetfilm (læs mere i tekstboksen “Af kærlighed til originalen”).
Men uden internettet ville den uafhængige produktion have uhyre trange kår. Film har historisk set været afhængige af biografer og videodistributører, der helt autonomt kunne fastsætte både sortiment og prisniveau for de film, der skulle være tilgængelige.
Ligeledes var tv i mange år fastlåst i et system, hvor enten tv-stationer med sendetilladelse eller distributionsselskaber med kabelnet eller satellit egenrådigt kunne bestemme, hvad forbrugerne skulle se.
Men takket være nettet – og især takket være bredbåndsforbindelserne – er videoproducenterne ikke længere afhængige af lokale distributørers nåde for at nå forbrugerne. Via nettet kan producenten levere sin vare direkte til kunden via online selvbetjening, og alle erfaringer siger, at det er en god forretning.
Medieudspillet udfordrer DR
To begivenheder dominerede tv-mediet i foråret 2006: Den ene var søsætningen af det digitale DVB sendenet den 1. april. Den anden var regeringens medieudspil den 9. maj (findes i PDF-udgave på www.kum.dk/sw42892.asp).
Hvad angår DVB-nettet er det en herlig fornyelse, der giver bedre billedkvalitet og spændende interaktive muligheder.
I en årrække vil det helt sikkert være en populær distributionskanal, men det kan ikke fornægtes, at DVB ligesom det analoge sendenet kun kan være topstyret og derfor ganske uinteressant sammenholdt med nettets muligheder for distribution af video.
At regeringens medieudspil foreslår, at DVB-nettet skal styres af en såkaldt “gatekeeper” på kommercielle vilkår, understreger kun dette.
Regeringens medieudspil indeholder også et oplæg til, at tv-licensen ændres til en medielicens, der skal dække tv-kigning på både computere og mobiltelefoner. Faktisk insisterer oplægget adskillige gange på, at danskerne skal kunne modtage licensfinansierede videoproduktioner på alle moderne digitale afspillere og medier.
Det giver god mening at flytte licensen fra tv-apparatet til indholdsproduktionen. Mere interessant er det imidlertid, at medielicensen i fremtiden ikke skal tilgå DR, men en Public Service Fond, som administreres af Radio- og tv-nævnet.
Denne fond kan uddele midler til alle produktionsselskaber, der vil producere public service-tv, hvilket ifølge medieudspillet “åbner op for muligheden af licensfinansierede public service-programmer på blandt andet TV 3, Kanal 5, Kanal 4 og DK 4.
I praksis betyder det, at selv det mindste produktionsselskab kan få licenspenge til at producere public service-tv, og at disse produktioner vil blive sendt ud via mobilnettet og internettet samtidig med DVB-nettet.
Dette har direkte indflydelse på internettet som fremtidens primære distributionskanal af video, fordi det medvirker til opblomstringen af en skov af små produktionsselskaber, der delvist kan leve af public service-penge, men også kan producere kommercielle tv-programmer til egendistribution via nettet.
I en artikel på Berlingske Online den 12. maj spekulerer kulturredaktør Jakob Høyer ligefrem på, om dette kan være medieudspillet, der kan føre til afviklingen af DR, som vi kender det. Hans argument er, at fremtidens DR må søge Public Service Fondet om penge på lige fod med andre tv-stationer og produktionsselskaber, hvilket kunne føre til en privatisering af DR eller reducere DR til en radiostation.
En afvikling af DR bliver det dog næppe til, men et kursskifte synes oplagt. Fremtidens “tv-station” er nemlig helt anderledes indrettet end i gamle dage.
Fremtidens tv-station
CNN gør det. MTV gør det. BBC og DiscoveryChannel gør det. De leverer video via nettet, og på den front kan man se, hvem der er modige og visionære, og hvem der lægger sig i traditionernes kølvand, indtil skibet er sunket.
CNN og BBC er to af de mest populære nyhedskanaler, og MTV er den toneangivende ungdomskanal. Fælles for de tre er, at de tillader streaming af video direkte fra deres webside til pc’ens browser eller Media Player.
Billedformatet er stort nok til at kunne forstørres til fuldskærm og stadig være behageligt, men om det er 320×200 eller 640×400 punkter, de sender, er som sådan ligegyldigt.
Hvad der er vigtigt er, at disse populære kanaler har valgt at sende deres kerneprodukt ud på nettet. Det sender et signal til de traditionelle tv-distributører om, at de ikke skal føle sig for sikre i sadlen.
DiscoveryChannel, som er en af verdens mest populære kanaler overhovedet, har taget skridtet videre og tilbyder et decideret bredbåndsabonnement på sine shows.
Et års adgang koster 35 pund, og så slipper man for at have kabel-tv eller parabol, hvor de gode kanaler altid leveres i pakker med perifere kanaler, som de færreste ønsker at betale for. Foreløbig har DiscoveryBroadband.co.uk etableret sig i Storbritannien, Frankrig og Holland, men man er på vej ud på nye markeder, heriblandt Skandinavien.
På de hjemlige egne er TV2 Sputnik et strålende eksempel på fremtidens tv-station. Her kan man købe sig til at se TV2’s egenproduktioner samt leje film, som alt sammen streames direkte til pc’en. Det Bonnier-ejede SF-Anytime.com har en tilsvarende nettjeneste med film og musik, og StreamTV.dk tilbyder netstreaming af kanaler som Animal Planet og BBC World med flere.
I samme åndedrag skal det nævnes, at DR absolut også er ret langt fremme i skoene. Man kan se masser af DR-programmer på dr.dk, og man kan modtage udvalgte udsendelser som video-podcasts.
Når eller hvis billedformatet bliver forhøjet til samme kvalitet som eksempelvis Sputnik, kan bredbåndsforbindelsen altså snildt erstatte antennen på taget, når man vil se Hammerslag eller Søren Ryge Petersen.
De sidste skridt mangler
Der skal tages et par skridt endnu, før man for alvor kan droppe kabel-tv’et, parabolen, fællesantennen og ikke mindst kanalpakkerne og det tilrettelagte sendeprogram. Som forbruger kan man allerede i dag fravælge de traditionelle distributionskanaler og vælge et tv-liv i frihed, men det har sin pris.
Først og fremmest er billedkvaliteten på nettet stadig ikke helt sammenlignelig med de ordinære tv-transmissioner. Dette skyldes især, at bredbåndsforbindelser på mindst 2 Mbit/s stadig ikke er udbredte nok, og derfor gøres netvideo oftest tilgængelig i formater og kvaliteter, der nok kan få dem helskindede igennem “smalbåndsforbindelser”, men til gengæld ikke er helt så gode som de traditionelle tv-signaler.
En anden grund er producenternes frygt for at sende et højopløseligt digitalt videosignal ud til potentielle pirater. Der mangler stadig en tilfredsstillende DRM-teknologi, før især film bare gives fri på nettet.
Et andet nødvendigt skridt er oprettelsen af en forbindelse mellem hjemmets bredbåndsforbindelse og fjernsynet. Indkøber man i dag sine tv-produktioner og film via internettet, er man afhængig af en pc og diverse software for at sende signalet op på stuens fladskærm.
Dette er naturligvis uholdbart i længden, og løsningen kan meget vel være en settop-boks med WiFi og en vis computerkraft til at afvikle et styringsprogram skrevet i eksempelvis Java. DVB-nettet har allerede et åbent standardprodukt som dette i form af Multimedia Home Platform (MHP), som muligvis kunne udvides til netbrug.
Ikke desto mindre er net-tv en realitet, som allerede har taget de første, spæde skridt. Målet er absolut frihed til at få “interessante debatprogrammer med i lommen i MP3-format, spændende tv-dramatik på computerskærmen, når det passer ind i dagens program, og muligheden for dybdegående nyhedsdækning døgnet rundt.”
Sådan beskrives den umiddelbare fremtid i regeringens medieudspil, og sådan er det godt på vej til at blive.
Links: Se tv og film på nettet i dag
Video på nettet er andet og mere end korte
klip i frimærkestørrelse. Der er både regulære
tv-udsendelser og spillefilm, hvis man ellers ved, hvor man skal finde dem. Her er nogle gode steder at starte:
dr.dk
Danmarks Radio har store mængder tv-programmer tilgængelige via sin webside. Nogle programmer såsom Kontant og Hammerslag kan endda modtages via et podcast.
sf-anytime.com
Hos danske SF-Anytime er det nemt at leje spillefilm og se musikvideoer via den flotte flash-grænseflade. Så er det slut med at rende i videobiksen og hente film.
news.bbc.co.uk
Lydsiden er ikke i top hos BBC, men kan man finde sig i det, er det er muligt at følge de internationale tophistorier via en af de mest respekterede nyhedstjenester i verden.
www.StreamTV.dk
Streamer en hel række tv-kanaler såsom BBC World, Animal Planet, DiscoveryChannel samt diverse skandinaviske og europæiske kanaler. Kræver minimum 2Mbit bredbåndsforbindelse.
sputnik.dk
TV2 Sputnik er umiddelbart det flotteste og mest velintegrerede bud på net-tv i Danmark. Her kan man opleve de fleste TV2-produktioner i fin kvalitet, og man kan også leje film (både danske og udenlandske).
www.cnn.com/video/
Hos CNN er kvaliteten flot, og selv om CNN naturligvis ofte er meget fokuseret på amerikanske forhold, er der alligevel internationale nyheder nok til, at man bør aflægge tv-stationen et besøg.
www.mtve.com
Man får ikke MTV’s programmer leveret på nettet, men der er masser af musikvideoer i pæn kvalitet, man kan forlyste sig med. Siden de unge er dem, der først tager nye teknologier til sig, må det blot være et spørgsmål om tid, før MTV går fuldstændig online.
www.discoverybroadband.co.uk
Her er hajer og elefanter. Her er Titanic og Columbia. Her er rejseprogrammer og hobbyprogrammer. DiscoveryChannel dækker over en håndfuld separate kanaler, og her kan man købe tv-programmerne til streaming via nettet.
www.cinequestonline.org
På Cinequest Online finder man uafhængige kortfilm af en kvalitet, der nok gør det værd at registrere sig og installere websidens software. Det er her, man kan opleve kortfilmene fra filmfestivaler såsom Sundance, og man kan også få udgivet sine egne produktioner. Alt sammen uden at betale en øre på Cinequest Online.
Gør det selv
Man behøver ikke at have en stor server og en heftig bredbåndsforbindelse for at streame sine egne videoproduktioner til verden.
På www.youtube.com kan man dele sine videoer og se andres videoer. YouTube er et af de meget omtalte websteder for tiden.
Et andet websted, der opererer efter samme princip, er www.ifilm.com, hvor man blandt andet kan opleve Al Gore give den som præsident. Dette er faktisk så morsomt, at adressen til videoklippet skal gengives her: www.ifilm.com/ifilmdetail/2727144
Har man brug for lidt inspiration og hjælp til at gå i gang med sin egen kortfilm, er websiden www.FilmMaking.net en guldgrube.
Et mediecenter er løsningen
Vejen fra internet til fjernsynet går i disse dage nemmest gennem et mediecenter eller Home Theater PC (HTPC).
Der er en lidt mere elegant løsning end at have en regulær pc med tastatur og mus stående ved fjernsynet, og et mediecenter har både fjernbetjening, optagefaciliteter og mange spændende multimediefunktioner at friste med.
Zitech Media Center #1 er et bud på sådan en sag. Denne HTPC kan afspille cd og dvd, optage fjernsynsudsendelser på harddisken og gå på nettet – og det er selvfølgelig her, man kan finde de mange net-tv-stationer.
Af kærlighed til originalen
Fanfilm! Få steder demonstreres det tydeligere, hvad man kan opnå med en lille smule udstyr og en masse entusiasme.
Websiden www.fanfilms.net er et godt sted at starte, for her finder man blandt andet “Freddy Vs Ghostbusters” (34 minutter). Alle tiders ondeste drømmemonster krydser klinger med drengene i de grå kedeldragter.
Der er også 17 film med Indiana Jones, 13 med James Bond og 11 med Ringenes Herre samt mange andre film, der alle er drevet af fans’ kærlighed til de originale film. Er man Star Wars-fan, bør man desuden besøge www.TheForce.net/fanfilms/ og se de mange film fra en galakse langt, langt væk.
