Den amerikanske mediegigant Meta, vil holde fast i sine aktuelle politik for faktatjek udenfor USA.
Det oplyser selskabets chef for global forretning Nicola Mendelsohn i et interview med amerikanske Bloomberg ved World Economic Forum topmødet i Davos, Schweiz.
I selskabets hjemland, USA, skifter Metas sociale platforme som Facebook, Instagram og Threads til et fællesskab baseret moderationssystem i lighed med de ’Community Notes’ som den konkurrerende sociale platform X benytter.
I EU risikerer Meta store bøder, hvis tjenesten bryder med EU’s Digital Services Act, som blandt andet påbyder store internet-platform en række forpligtelser.
Blandt disse er krav til at fjerne hadefulde opslag, opslag med opfordringer til vold og andet ulovligt indhold.
Udenfor EU og USA agter Meta også at holde fast i brugen af faktatjekkere, mens der eksperimenteres med den crowdsourcede former for faktatjek i USA.
”Vi vil følge, hvordan det går, i takt med at vi udvider det over årene,[brugen af community notes, red.]” siger Nicola Mendelsohn ”Så intet ændres i resten af verden for nu, vi fortsætter med at arbejde med faktatjekkere rundt om i verdenen.”