Storage redder skolernes e-mail system

Tilliden til undervisningssektorens store post- og konferencesystem, Skolekom, var på nulpunktet, indtil et nyt storagesystem satte skik på de mange millioner filer. Systemet har nu næsten 500.000 brugere.

- Skolekom er simpelthen blevet utroværdigt for mig, lød det for to år siden fra en nordjysk gymnasielektor, der havde mistet en måneds e-mails og indlæg i det storstilede post- og konferencesystem.

Et nedbrud i det komplicerede IT-system kostede 100.000 brugere deres e-mails og konferenceindlæg fra april måned 2000, og kritikken haglede ned over systemoperatøren, det statsejede driftsselskab Uni-C.

Det er historien om en succes, der voksede sig så stor, at teknikerne bagved blev løbet over ende.

I år 2000 havde 260.000 danskere i undervisningssektoren, typisk lærere og elever, registreret sig som brugere af Skolekom, og de brugte især systemet til e-mails og ikke mindst det omfattende konferencesystem, der af Uni-C betegnes som verdens største af sin art.

Jubilæet med de 500.000 brugere skræmmer ikke Per Thorbøll, der tværtimod overvejer at åbne systemet for endnu flere brugere, eksempelvis skoleelevernes forældre. Foto: Torben Klint.


60.000 konferencer
I dag er Skolekom på nippet til at runde en halv million brugere. Der er oprettet i alt 60.000 konferencer, hvoraf de 50.000 er lukkede.

Det havde aldrig været muligt, hvis man havde holdt fast i det gamle IT-system baseret på en Windows NT-server, fastslår underdirektør i Uni-C, Per Thorbøll.

- Når der er tryk på, er der 1.000 samtidige brugere inde i systemet. Det er meget usædvanligt, at vi har kunnet køre det på bare én server, siger Per Thorbøll.

Før indførelsen af et nyt system, måtte systemadministratorer lukke systemet ned hver søndag eftermiddag og mange nætter for at rydde op.

Det gjorde de mange brugere vrede, og oveni kom jævnlige nedbrud, det hver gang kunne tage et døgn at reparere på.

Tunet system

- Vi tunede systemet hele tiden, men det var ikke nok, siger Per Thorbøll, da Computerworld Online besøger ham en torsdag formiddag.

Inden klokken 10 har der allerede været 28.000 brugere inde og hente og læse post i systemet, fremgår det af skærmen på underdirektørens skrivebord.

I stedet for at blive ved med at opgradere på det tunge system, valgte Uni-C at invitere en håndfuld leverandører til at komme med et tilbud på et storage-system, der kunne håndtere de ufattelige mængder data.

Valget faldt på systemintegratoren ProAct Systems, der henover sommeren og efteråret sidste år installerede en NAS-storageløsning fra Network Appliance.

Nu rummer systemet bag Skolekom en kapacitet på en terabyte, og frem for alt kan Uni-C slippe for en masse nedetid:

- Vi lukker ned en time klokken tre om natten. Da har vi alligevel ingen brugere, så det betyder ikke noget, siger Per Thorbøll.

Nye funktioner

Storageløsningen har givet tre fordele: Bedre ydelser (for eksempel hurtigere svartider hos brugerne), mere effektiv datahåndtering og forbedret datasikkerhed.

- Endnu en fordel er, at vi nu kan introducere nye funktioner til brugerne. Vi har lige åbnet en kalenderfunktion, hvor man kan oprette aktivitetskalendere for hele institutioner eller for mindre grupper, forklarer Per Thorbøll.

Jubilæet med de 500.000 brugere skræmmer heller ikke Per Thorbøll, der tværtimod overvejer at åbne systemet for endnu flere brugere, eksempelvis skoleelevernes forældre.

- Men det rejser nogle nye problemer. En af de store kvaliteter ved vores konferencer er, at man i modsætning til newsgroups på nettet kan være sikker på, hvem man kommunikerer med i den anden ende. Det bliver lidt vanskeligere, hvis forældrene også skal med, siger Per Thorbøll.

På længere sigt vil han ikke afvise, at "Den Fælles Pinkode", der i dag giver borgerne adgang til offentlige tjenester på nettet, vil være oplagt at drage ind i Skolekom-systemet.

Relevant link:

Skolekom.dk - med gæsteadgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere