SMS-afløser bliver pengemaskine

Multimediebeskeder på mobiltelefonen skal være den helt store motor i mobilselskabernes indtjening, siger Nokia. Den finske mobilgigant mener, at MMS og Java vil vende udviklingen, så salget stiger. Forrester-analytiker tvivler på den nye pengemaskine.

Espoo: Producenter af mobiltelefoner og teleselskaberne glæder sig til at skulle tjene milliarder af euro på fremtidens SMS-besked, MMS'en.

I Nokias hovedkvarter i Helsinki-forstaden Espoo er man fuld af fortrøstning for andet halvår af 2002, hvor en stor del af Nokias modeller vil understøtte fremtidens SMS-beskeder, MMS, og download af Java-spil og -programmer.

- Betingelserne for, at MMS bliver en succes, synes at være opfyldt, siger Pekka Pohjakallio, direktør for Nokias afdeling for mobile internetløsninger.

SMS var nytænkning

- Da SMS blev introduceret i 1993, var der tale om nytænkning. Det blev en succes, og eftersom MMS blot er en videreudvikling af SMS-beskeden, skal den nok blive vel modtaget, fortsætter Pekka Pohjakallio.

Det forklarer han med, at SMS-beskeden har vist sig at hvile på en tankegang, som brugerne har accepteret: Små, korte og lynhurtige beskeder frem og tilbage på tværs af operatører og terminaler.

Betalingsmodellen for MMS er der heller ikke meget nytænkning i:

Der er en fast pris per besked, der sendes fra mobiltelefonen. Og overtakserede MMS'er vil eksistere på lige fod med de overtakserede SMS'er.

Multimedia Messaging Service (MMS) dækker over muligheden for at sende beskeder, der kombinerer tekst, lyd, billeder og videoklip til mobiltelefoner, der er forberedt til det. MMS er baseret på branchestandarden 3GPP.
Digitalt kamera som motor
Pekka Pohjakallio ser især kombinationen af mobiltelefonen og et digitalt kamera som motor for MMS'erne, der gør det muligt at sende farvefotos frem og tilbage mellem mobiltelefoner:

- Digitalkameraet har ændret vores adfærd. Man tager mange flere billeder i forhold til traditionelle kameraer, men de digitale billeder har hidtil været besværlige at sende videre, siger Pekka Pohjakallio og tilføjer naturligvis, at det er langt mere enkelt, når billedet straks kan sendes videre med mobiltelefonen.

Foreløbig er der primært to GSM-mobiltelefoner, der giver mulighed for at tage billeder og sende dem som MMS-beskeder:

- Da SMS blev introduceret i 1993, var der tale om nytænkning. Det blev en succes, og eftersom MMS blot er en videreudvikling af SMS-beskeden, skal den nok blive vel modtaget, siger Pekka Pohjakallio, direktør for Nokias afdeling for mobile internetløsninger.
Foto: Nokia
Den ene er Sony Ericssons T68i, hvis den kombineres med et lille CommuniCam, og den anden er Nokias 7650-model, der ventes lanceret herhjemme i løbet af sommeren.

Pris afgørende

Prisen for en MMS-besked bliver ifølge Nokia afgørende for, om tjenesten bliver en succes. Norske Telenor har varslet en pris per besked på 10 norske kroner, mens Nokia antager, at 2-3 kroner er smertegrænsen.

MMS-beskeden kommer dog aldrig til at overstige SMS'ernes succes, der i øjeblikket står for 12 procent af omsætningen hos de europæiske mobiloperatører.

Analysefirmaet Forrester forventer en vis succes for MMS-beskederne, men ser også nogle klare trusler.

Dels bliver det mere udbredt at læse e-mails direkte på mobiltelefonen, og dels bliver det allerede i år muligt at downloade Java-programmer til mange af de kommende modeller.

ICQ på mobilen

De programmer omfatter også Instant Messaging-tjenester, der har stor succes i pc-verdenen. Ifølge Forrester benyttes Instant Messaging (eksempelvis ICQ) i forvejen af hver sjette europæiske mobilbruger.

- Muligheden for at bruge Instant Messaging og e-mails kombinerer de lave priser fra internettet med SMS'ens fordele, og dermed mister operatørerne en stor del af kontrollen med de overtakserede tjenester, siger Forrester-analytikeren Michelle de Lussanet.

En undersøgelse blandt europæiske mobiloperatører viser, at ingen tager e-mailens udbredelse på mobiltelefoner alvorligt, selvom brugerne ifølge Forrester vil flokkes om de mobile e-mails, der er næsten gratis i forhold til de dyre MMS-tjenester.

Netop udbuddet af Java-programmer til mobiltelefoner truer operatørernes kontrol over, hvad kunderne skal bruge penge på.

De bedste Java-programmer

Små Java-applikationer vil gøre det nemt at hente tjenester ned, for eksempel grafisk ruteplanlægning, til billig datatakst i stedet for dyrere MMS-beskeder - der ellers har den fordel for operatørerne, at de stort set ikke koster noget på driftssiden.

Nokia ser imidlertid Java-applikationerne som teleoperatørernes oplagte chance for at gøre en forskel på et marked, hvor produkter og priser i høj grad ligner hinanden fra selskab til selskab.

- Pris, dækning og brand har hidtil været operatørernes eneste muligheder for at differentiere sig fra hinanden. Fremover kan de kæmpe om at blive det selskab, der giver adgang til de bedste Java-applikationer, lyder det fra Nokia, der anslår, at der på verdensplan lige nu sidder tre millioner udviklere og arbejder med Java-applikationer.

Alligevel er det ifølge Forrester MMS-beskederne, der kommer til at trække læsset i de kommende år, forudsat markedet snart bliver tilført MMS-mobiltelefoner i den lave ende af prisskalaen - og at de forskellige mobiltelefoner er i stand til at forstå hinandens beskeder fra første færd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere