Mødetid på nettet med Breeze

Adobe er klar med et program, der forener webkameraer, IP-telefoni og chat med direkte PowerPoint-præsentationer samt udveksling af dokumenter. Et bud på det virtuelle møderum.

Adobes nyeste program hedder Breeze, og det skal gøre det lettere for en større gruppe at kommunikere over nettet.

Formen er avanceret, og den tæller webkameraer, IP-telefoni og chat, der kombineres med PowerPoint-præsentationer, videofremvisninger og udveksling af dokumenter.

Breeze fungerer ved, at brugerne logger ind i en slags virtuelt møderum. Her er en dirigent, der leder mødet, og alle deltagere kan se hinanden via webkameraer og tale sammen via IP-telefoni.

Herefter kan der holdes oplæg, udveksles filer, vises videoklip eller skrives på en virtuel whiteboardtavle.

På den måde kan man eksempelvis arbejde hjemmefra – eller være på forretningsrejse rundt om i verden - uden at gå glip af vigtige møder med sin chef og andre kolleger.

Breeze er designet til brug ved møder, præsentationer og uddannelse over nettet, og en af fordelene ved programmet er, at det kører i Flash.

Det har stort set alle computere i dag installeret, og dermed kræves der ikke nogen installation eller plug-in-programmer for at benytte Breeze. Man skal blot logge ind i det virtuelle møderum og eventuelt opsætte et webkamera.

Prisen på Breeze vil nok afholde de fleste forbrugere fra at kaste sig over programmet. Det koster 375 dollar – cirka 2.200 kroner – at benytte Breeze i en måned.

Det er muligt at prøve programmet gratis i 15 dage. Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere