Bliv en yndlingskollega

"Vi tilbyder et uformelt miljø med mange gode kolleger."

Sådan står der i massevis af jobannoncer. Men der står sjældent noget mere konkret om, hvordan eller hvorfor disse kolleger er så attraktive at arbejde sammen med. Dermed bliver formuleringen "gode kolleger" en lidt intetsigende floskel.

Alligevel betyder det meget for de fleste, hvad de synes om ham eller hende, de møder ved kaffemaskinen på jobbet. I jobsamtaler stiller ansøgere stadig oftere spørgsmål om deres eventuelt kommende kolleger. I trivsels- og tilfredshedsundersøgelser på arbejdspladser kan det kollegiale være en meget afgørende faktor. En god ånd og tone blandt kollegerne gør det sjovere at være på arbejde.

Syndebuk eller frelsende engel

Det ved IT-koordinator Jon Lindecrona noget om. Han blev nemlig kåret som den absolut bedste kollega på sin arbejdsplads International Health Insurance. At det lige blev ham frem for en anden af hans 300 kolleger, kom bag på ham. Men det fik ham til at tænke endnu mere over, hvordan han kommer bedst ud af det med de andre ansatte i dagligdagen.

- Vi er en IT-afdeling og er vant til at blive skældt ud. Men set i bakspejlet er det også et nemt sted at gøre sig populær på en arbejdsplads. For vi IT-folk kommer rundt alle steder i virksomheden og løser jo også folks problemer, siger Jon Lindecrona.

Kollegernes begrundelser for at pege på Jon Lindecrone som yndlingskollega var især hans venlige, rare og lydhøre attitude. God kommunikation er godt smøremiddel.

- Jeg er meget bevidst om at få det sociale til at virke. Vi har jo alle forskellige faglige mangler, men det er nemmere at komme afsted med, hvis man er en flink fyr. Jeg gør, hvad jeg kan for at melde tilbage på henvendelser hurtigt - også selvom jeg ikke kan løse problemet straks, forklarer Jon Lindecrone.

Umiddelbart efter kåringen mærkede han "berømmelsens pris" - hans telefonnummer blev enormt populært i en periode, og han fik lidt mere travlt end ellers.

Mig selv, mig og mig selv

Selv definerer Jon Lindecrone en god kollega som en, der har personlig varme, tålmodighed og gider bekymre sig for, hvordan man har det både i og uden for arbejdet. En dårlig kollega er derimod præget af "tunnelsyn":

- Det er ødelæggende, når kolleger kun tænker på deres egen lille verden og for eksempel ikke tager hensyn til andres tid og planlægning, når de tager beslutninger, siger Jon Lindecrone.

Han mener dog, at det at være en god kollega sagtens kan læres. Fremgangsmåden er at lære af sine fejl, lytte åbent til kritik og tage konsekvenserne.

Dem og os

Det er også en del af budskabet, når konsulentfirmaet Time Manager International (TMI) underviser virksomheder i god kollegialitet - eller employeeship, som de kalder det.

På kurserne beder underviserne altid deltagerne om at notere nogle stikord om, hvad de mener kendetegner den gode kollega. Konklusionen er, at der er tre grundlæggende egenskaber, der for alvor tæller, fortæller chefkonsulent i TMI, Anne Bøgelund.

- Stikordene kan koges ned til tre ting: Ansvar, loyalitet og initiativ. Og det gælder, uanset om man spørger ledere eller medarbejdere. Forklaringen er nok, at alle kan lide at være omgivet af nogen, de kan regne med, siger Anne Bøgelund.

Mistro er dyrt

Om man bruger de tre egenskaber i forhold til sit job, kan man blandt andet teste ved at stille sig selv disse spørgmål:

- Fuldfører jeg de ting, jeg sætter i gang?
- Fortæller jeg familie og venner om dårligdommene i min virksomhed udadtil fremfor at udtrykke kritikken konstruktivt til rette vedkommende?
- Anerkender jeg kolleger for deres indsats og fortæller dem det?
- Deler jeg ud af min viden og giver kolleger gode råd?

Ifølge Anne Bøgelund er god kollegialitet ikke blot noget, der gør det rart at være på arbejde.

- Det er alfa og omega for, at en arbejdsplads fungerer og er rustet til at klare omvæltninger og arbejdspres. Hvis en virksomhedskultur er baseret på mistro, får man en syg "os-dem-kultur". For eksempel os pc-brugere og dem, IT-supporterne. Med sådanne afdelingskrige bruger man ressourcerne destruktivt til at finde syndebukke, når der sker fejl - fremfor konstruktivt at undersøge, hvordan man kan undgå dem fremover, siger Anne Bøgelund, TMI.

Ansøgere vil have gode kolleger

Et af de mange firmaer, der annoncerer med gode kolleger, når de søger nye medarbejdere, er konsulenthuset Carl Bro. Og de mærker også, at netop kollegialitet er noget, jobansøgere prioriterer højt.

- Udtrykket gode kolleger er kommet frem i takt med den større fokus på bløde værdier. Til jobsamtalerne er ansøgerne begyndt at spørge om ting som aldersfordeling, og hvordan afdelingen fungerer socialt. Det er jo trods alt også en trediedel af ens liv, man bruger på jobbet, fortæller afdelingsleder i Carl Bro Sundhed og Industri, Per Christensen.

Ledelsen vægter det også selv højt, at de ansatte er engagerer sig både fagligt og socialt i jobbet.

- Det handler om at være åben, ærlig og troværdig. Hvis man ikke hjælper sine kolleger og trækker i samme retning, men i stedet har andre dagsordener eller ikke yder sin indsats, fungerer det jo ikke, siger Per Christensen.

For dårlige til at rose og kritisere

Og der en temmelig mange medarbejdere, der lider under et dårligt arbejdsklima. Det vurderer psykoterapeut Carl-Mar Møller, leder af Instituttet for Kreativ Psykoterapi. Han udgav for nylig bogen "Bliv en gladere kollega" og oplever stor efterspørgsel på sine foredrag om emnet.

Hans hovedbudskab er, at både chefer og ansatte skal lære og huske at give opbyggende, selvværdsstyrkende ros og kritik. Det, der ofte sker, er nemlig at mange enten er tavse og lukkede, eller formulerer sig, så kritikken virker nedbrydende på kollegerne.

- Hvis man selv har fået en spand lort i hovedet som ung, kaster man den videre på andre senere. Generelt får medarbejdere alt for lidt ros og har svært ved at tage den til sig. Derimod husker mange alt for godt en kritik, de har fået, siger Carl-Mar Møller.

Han mener, der kan være meget at vinde på arbejdspladsen, hvis kollegerne lærer at sige tingene til hinanden og serverer dem på den rigtige måde.

- Mange har det skidt og bliver holdt udenfor. Hvis de fik det godt, ville de have en helt anden arbejdsenergi, mener Carl-Mar Møller.

Opfordring:
Vi vil også gerne høre dine bud: Hvordan er din yndlingskollega? Og hvad gør du selv for at være en alletiders kollega? Hvilken god ting vil du altid huske en kollega for? Hvornår blev du virkelig skuffet over en kollegas opførsel over for dig? Send en mail til m.grouleff@idg.dk

Her er en række genveje til mere læsning om de gode kolleger:

Bagsideteksten på Carl-Mar Møllers bog "Bliv en gladere kollega!"

Beskrivelse af TMIs kursus i godt kollegaskab - employeeship

Vinderup Kommune har i sit værdigrundlag sat ord på, hvad de mener, en god kollega er:
"Gode kolleger viser hinanden respekt og tillid. Gode kolleger ser hinandens styrker fremfor svagheder, og giver plads til forskelligheder og lærer af hinanden.
Der skal udvises ansvarlighed og loyalitet overfor hinanden. Sladder skal undgås, og kritik skal rettes direkte til rette vedkommende. Gode kolleger gør hverdagen let for hinanden med humor og uhøjtidelighed."

I Nordjyllands Trafikselskab definerer man i sit værdigrundlag gode kolleger som samarbejdsvilje:
"Med det mener vi, at man udviser respekt for hinanden, hjælper hinanden, har øje for, hvis man trænger til lidt opmuntring eller støtte, og er parat til at lægge øre til, hvis der engang imellem skal læsses af - d.v.s. i det hele taget behandler hinanden som gode kolleger. Det skader heller ikke med lidt humor og godt humør."

BARFOKA (Branchearbejdsmiljørådet for Finanssektoren/Offentlig Kontor og Administration) sætter på sin hjemmeside fokus på det sociales betydning på arbejdspladsen. Dig og de andre: Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø.

Gode kolleger er det, der betyder allermest ifølge en undersøgelse foretaget blandt Kriminalforsorgen ansatte.

Møbelkæden IKEA har undersøgt, hvad danskerne forstår ved det gode arbejdsliv. Her er de sociale rammer den helt store topscorer. Eksempelvis siger 59 pct., at et godt forhold til kollegerne er af meget stor betydning for deres arbejdsglæde. 41 pct. peger på, at omgangstonen er af meget stor betydning.

Det kan dog også komme for vidt med godheden blandt kolleger; Hvis kollegaen har et alkoholproblem, gør man ikke ham eller hende en tjeneste ved at kompensere for vedkommendes forsømmelser på grund af misbruget. Det forklarer Falck på sin hjemmeside