Mandagens aviser om IT

Britisk avis: B&O til salg. 2M klar til nye opkøb i år. Nordea finkæmmer sine IT-investeringer. Telefona-musen snart en saga blot. Teleselskaber vil have længere tid til nummerflytning. TDC opgiver salg af Talkline.

Britisk avis: B&O til salg
Den britiske avis, Sunday Telegraph, har med en artikel sat gang i salgsrygter omkring B&O. Avisen skriver, at elektronikproducenten er indstillet på at blive købt af en international investeringsfond ? og at rådgivere for B&O har kontaktet fonde for at høre, om de var interesserede. B&O afviser imidlertid, at rygterne holder stik. Selskabet afleverer i denne uge sit halvårsregnskab. (Børsen)

2M klar til nye opkøb i år

Michael Mathiesen og 2M Invest regner med at være klar til nye opkøb af porteføljeselskaber, når planlagte frasalg skulle være i hus inden så længe. Allerede fredag lagde selskabet ud med en bebudet investering i Lars Kolinds Growth.dk ? og der kommer flere løbet af første og andet kvartal. (Berlingske Tidende)

Nordea finkæmmer sine IT-investeringer

Nordea er i gang med en grundig analyse af sine IT-systemer for at finde ud af, hvordan det kan forenkles fra nu fire til forhåbentligt kun ét system. Det vil der være store besparelser i, da problemet ligger i, at de fire sammensluttede banker i Nordea ? Unibank, Nordbank, Merita og Christania Bank & Kreditkasse ? har hvert deres system. Analysen skal være færdig ved udgangen af denne måned. (Berlingske Tidende).

Telefona-musen snart en saga blot

Telefona ophører formentlig snart som varemærke. TDC købte selskabet med 70.000 kunder af Fona i foråret 2001 og har siden kørt selskabet videre som en selvstændig enhed i teleselskabet. Imidlertid er TDC ved at gennemgå sin brand-strategi, der blandt andet også planlægger at droppe Vic-varemærket. (Børsen)

Teleselskaber vil have længere tid til nummerflytning

Telefonselskaberne mener ikke, at de kan nå at få gjort klar til overflytning af mobilnummer til fastnet eller omvendt. Det skal være klar til 1. april, men det kan selskaberne ikke nå. De vil have en ny frist ? til 2007. Det ønske er sendt til den nye vidensminister Helge Sander (V). (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC opgiver salg af Talkline

Efter måneders anstrengelser piller TDC nu ?Til Salg?-skiltet af sit tyske mobilselskab Talkline. Der har simpelthen ikke været købere, som ville betale TDC?s pris for Talkline og kundebasen på 1,8 millioner tyskere. For indeværende bliver salgsforsøgene så indstillet. Kun Debitel og en britisk butikskæde, Carphone Warehouse, har været interesserede, men Debitel har blandt andet ikke været interesserede i at overtage de 1.000 ansatte i Talkline. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere