Arbejdsløse IT-folk flokkes om færre job

IT-folk kan ikke længere bare valse direkte fra det ene spændende job til det næste. Jobmarkedet i Danmark præges lige nu af flere jobhungrende IT-profiler og af færre ledige IT-stillinger. Det konstaterer rekrutteringsbureauer.

60 ansøgninger til en stilling som Oracle-databaseadministrator. 300 ansøgninger til en stilling i en heldpdesk-funktion.

Bøtten er ved at vende på IT-jobmarkedet. Tidligere hed det: Vi skal bruge 50 nye medarbejdere og helst i går, og om et år skal vi være 200 ansatte. Nu er det mere udbredt at fyre end at hyre i to- eller trecifrede antal. Det er arbejdsgivers frem for arbejdstagers marked.

Det mærker de rekrutteringsbureauer, som formidler IT-folk til danske virksomheder. De melder om færre rekrutteringer generelt. Flere og flere af de jobsøgende, der kontakter bureauerne, sidder i opsagte stillinger eller er blevet arbejdsløse.

Samtidig efterspørger rekrutteringsbureauernes kunder - virksomhederne - færre folk.

Kræsenhed

Hos Mercuri Urval karaktereriserer direktør og teamchef Henrik Steen Jensen situationen på IT-jobmarkedet som et hårdere udskilningsløb.

- Overordnet set forstærker de hårdere tider det, at de dygtige får job. Dermed ikke sagt, at de, der nu er ledige, ikke er dygtige. Men arbejdsgiverne har ikke råd til at få ikke så dygtige folk, og vi ser, at de hellere vil vente længere på at få de rigtige, siger Henrik Stenn Jensen.

Som årsag til de færre ansættelser generelt nævner han, at opstart af nye virksomheder for øjeblikket er en sjældenhed. Desuden oplever Mercuri Urval, at nogle amerikansk-ejede virksomheder holder igen, og det fører til, at danske datterselskaber ikke får lov at ansætte, "selvom de egentlig klarer sig fornuftigt".

Henrik Steen Jensen advarer dog både arbejdsgivere og jobsøgende mod at tænke og handle for kortsigtet.

- Det stigende antal opsagte kandidater ved godt, at de ikke kan være ubetinget kritiske og kræsne. Men vi fraråder dem at taget det første og det bedste, fordi de risikerer at komme ind i en ond cirkel med for mange og for korte ansættelser. Det kan gøre dem til et dårligt kort, vurderer Henrik Steen Jensen, Mercuri Urval.

Arbejdgiverne risikerer omvendt at skyde sig selv i foden på længere sigt, ifølge Henrik Steen Jensen, hvis de fravælger at ansætte nyuddannede IT-folk og udelukkende ansætter erfarne.

- Næste gang det går stærkt i branchen, risikerer arbejdsgiverne, at de erfarne siger ja til tilbud i andre firmaer, og så kommer arbejdsgiveren til at føle, at han mangler en ordentlig erfaringsspredning blandt medarbejderne, siger Mercuri Urval-direktøren.

Hellere tryghed end frihed

I det IT-specialisererede rekrutteringsselskab Recruiters nikker direktøren Michael Bruhn genkendende til de nye og måske mere mol-agtige toner i IT-jobverdenen. Tendensen kan aflæses både hos firmaets kunder - arbejdsgiverne - og hos kandidaterne.

- Vi får et stigende antal uopfordrede henvendelser fra kandidater - også fra typer, vi tidligere har skullet løbe meget stærkt for at skaffe. For eksempel freelancekonsulenter, som nu er blevet "sendt hjem" af virksomhederne. Nu vil disse konsulenter gerne i trygge rammer, efter at jorden har rystet lidt for meget under dem, siger Michael Bruhn.

Han oplever også, at det er sværere at overtale folk i et godt job til en stilling i en anden virksomhed.

- De skal kunne se, at det er helt indlysende rigtigt at skifte job. De prioriterer nu sikkerhed i jobbet, pension og kort arbejdstid højere end hurtigere penge og optioner, fortæller Michael Bruhn.

Arbejdsgiverne sender også anderledes signaler end for et halvt års tid siden, ifølge Recruiters.

- Der er helt klart ikke så travlt med rekruttering af IT-folk for tiden. Vi bliver for eksempel slet ikke bedt om at finde Microsoft-folk for tiden. Derimod efterspørges især talentfulde IT-salgsfolk, der kan holde godt fast i eksisterende kunder og skaffe nye, siger Michael Bruhn.

Nogle typer IT-folk oplever Recruiters dog stadig en del rift om på jobmarkedet. Nemlig java-programmører og projektledere. Oracle-kompetencer går ifølge Recruiters aldrig af mode. Og så er kandidater med ekspertise i ERP-systemet SAP igen blevet meget efterspurgte.

Nogen dækkende statitik for, hvor mange arbejdsløse IT-området har nu, findes der ikke umiddelbart - eftersom en del IT-folk fravælger at forsikre og organisere sig i a-kasser og fagforeninger. Nogen vælger midlertidigt at tage beskæftigelse inden for andre fag, mens de venter på jobåbninger inden for IT.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfarne IT-udviklere til fremtidens skattevæsen

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps softwareudviklere til PET

Euronext Securities

Software Developer

Mobilplan ApS

Content Creator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere