Farvel chef: Nu går jeg

Når en medarbejder giver sin chef en opsigelse, er det tit selve chefen, der er årsagen. Knap fire ud af ti danskere har skiftet job på grund af dårlig ledelse ifølge en ny ledelsesundersøgelse.

Danske medarbejdere vil ikke finde sig i hvilken som helst ledelsesstil. Især yngre mænd ansat i det private erhvervsliv vælger at forlade deres job, hvis ledelsen ikke er deres kop te. Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelsen "Lederskab set nedefra" foretaget for ugebrevet Mandag Morgen af AC Nielsen AIM.

37 procent af deltagerne svarer ja til, at en dårlig leder har været årsag til jobskift i deres arbejdsliv inden for de sidste ti år. Yderligere 46 procent siger, at de har oplevet dårlig ledelse, men dog har valgt at finde sig i det frem for at skifte job.

Kun 17 procent af deltagerne kan tilfredse konstatere, at de ikke har følt sig udsat for dårlig ledelse de seneste ti år.

Generelt har offentligt ansatte og især kvinder en tendens til at blive hængende i jobbet trods utilfredshed med ledelsen.

Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt, hvilken type leder og ledelse, de foretrækker.

Her er et gennemgående træk i svarene, at man vil have ledere, der lytter - også selvom det tager tid. Hvis en leder fokuserer på at træffe beslutninger og glemmer at høre nogen, bliver han upopulær hos sine ansatte.

En talsmand for ledere i Danmark, afdelingschef i Ledernes hovedorganisation, Steen Ancher Jensen, siger til DR:

- Vi bliver nødt til at reflektere over, hvad vi stiller op med de stigende forventninger om, at ledere skal være overmennesker.

AC Nielsen AIM har kontaktet 1015 danskere, hvoraf de 506 i beskæftigelse blev interviewet. På Mandag Morgens websted kan man læse flere resultater af undersøgelsen.

Fagbladet Civiløkonomen bringer i sit januarnummer en "Opskrift på dårlige ledelse". Se artiklen med opskriften her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere