Fyringsspøgelse stjæler jobglæden

Angsten for at blive fyret florerer i den danske IT-branche. Det koster koncentration og produktivitet på arbejdspladsen, vurderer netværket Personalechefer i Danmark. Ledelsen kan dog gøre noget for at lægge en dæmper på spøgeriet.

"Der er stor risiko for, at jeg bliver fyret på grund af nedskæringer". Sådan svarer næsten hver fjerde, når de vurderer deres jobsituation her og nu i Computerworld Onlines barometerundersøgelse.

I faktiske tal spøger fyringsrisikoen hos ialt 1127 af 4459 læsere med job. 622 andre af IT-nyhedslæserne lever med en anden og mere konkret bekymring - nemlig hvordan og hvornår de finder et job.

Sidste års mange fyringsrunder og konkurser i IT- og telebranchen ikke mindst har således sat sine spor i bevidstheden hos danske IT-ansatte.

Disse bange anelser om, at man ikke nødvendigvis sidder sikkert i sadlen, hvis arbejdspladsens indtjening går den forkerte vej, koster i sig selv tab.

Sådan vurderer formanden for netværket af Personalechefer i Danmark, Kim Staack Nielsen.

- Når tilstanden i virksomheden optager og påvirker folk, falder produktivititeten. En medarbejder i en kriseberørt branche som IT-branchen vil måske kunne se røgen, men ikke hvor det brænder henne. Han vil spørge sig selv, om det er under hans stol, det brænder, siger Kim Staack Nielsen.

Som formand for PID med 870 danske virksomheder som medlemmer har han en bred kontakt til personalechefer rundt om i Danmark.

Duer ikke at lade som ingenting

Kim Staack Nielsen forklarer, at produktivitetnedgangen sker, fordi de vigtige samtaleemner i virksomheden ikke er de væsentlige, nemlig kunder og forretningsudvikling. I stedet kommer især de uformelle samtaler til at handle om situationen i virksomheden.

Løsningen for ledelsen er dog ikke blot at forsøge at kvæle denne diskussion på arbejdspladsen, mener Kim Staack Nielsen.

- Det er ligesom med alkoholisme - det nytter ikke noget med fortrængning. Hvis en IT-virksomhed er på et marked, der forandrer sig, er den nødt til at acceptere tilstanden for at kunne arbejde sig ud af den, siger han.

Ifølge Kim Staacks Nielsens erfaringer kan gevinsten - ved forholde sig åben i en kritisk tid - blive bedre produkter og resultater i kraft af et intenst fokus.

Chefen bange for at melde ud

En anden typisk konsekvens af fyringsspøgelser på gangene i en virksomhed er, at især de dygtigste og mest uundværlige medarbejdere reagerer ved at spejde efter nye, mere fremtidssikrede græsgange. Dette styrker selvsagt ikke virksomhedens overlevelsesevne.

Derfor er ledelsen i krisetruede virksomheder ofte tilbageholdende med at melde ud til sine medarbejdere, at det går trægt. Men det er en farlig strategi, mener Kim Staack Nielsen. Medarbejderne får alligevel færten.

- Jo længere tid fyringsspøgelset huserer, jo værre. Det bedste middel mod frygten for det ukendte er kommunikation. Det er væsentlig at drage konsekvenser hurtigst muligt for at få ren luft på kontorerne. Hvis der skal fyres 20 ud af 100 medarbejderne, så gør det, anbefaler formanden for PID.

Med en klar kommunikation kan ledelsen gøre det klart for medarbejderne, hvor stort spøgelset eventuelt er og på hvilke områder. Ved hjælp af for eksempel medarbejdersamtaler kan en leder arbejde på at fastholde sine uundværlige nøglemedarbejdere ved at signalere, at ledelsen i den grad satser på dem.

Finde guld i de ansatte

Hos medarbejderne kan der også findes kærkomne, uopdagede skatte, mener Kim Staack Nielsen.

- Uden større investeringer kan en virksomhed forbedre sin konkurrencesituation ved at forstå, hvad hver enkelt medarbejder indeholder, siger han.

Det handler om fænomener som usynlig eller tavs viden og skyggekvalifikationer. Kim Staack Nielsen nævner et eksempel fra værktøjskæden Harald Nyborg.

Her har en lagermedarbejder udviklet selskabets IT-system. Han viste sig nemlig at have beskæftiget sig med IT i sin fritid gennem mange år. Virksomheden undgik at skulle ud og købe den ekspertise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere