Danware-aktien stiger efter tysk ordre

Danske Danware har fået en ordre på 45.000 licenser af selskabets helpdesk-software til en sammenslutning af tyske andelsbanker. Nyheden fik Danwares aktie til at stige på fondsbørsen.

Det danske, børsnoterede softwarefirma Danware har solgt 45.000 licenser af selskabets help-desk software NetOp Remote Control.

Køber er en af Tysklands store regionale centraler for håndtering af de tyske andelsbankers IT-drift, Rechenzentrale Bayerischer Genossenschaften.

De leverede licenser installeres på computere i de tilknyttede banker, og via fjernbetjening behøver IT-supporteren i bankernes help-desk funktioner ikke at være på samme fysiske sted som den computer eller IT-bruger, der har brug for hjælp.

Ordren gælder 477 banker med omtrent 3490 tilknyttede filialer.

Slutter i top
Handlen betyder, at Danware muligvis slutter året i den øvre del af selskabets forventninger til årets overskud. Selskabet har hidtil udmeldt, at overskuddet for 2001 bliver mellem 90 og 100 millioner kroner.

I juli fik Danware en lignende ordre på systemet NetOp Remote Control. Dengang var det det franske postvæsen, La Poste, der købte 57.000 licenser.

I 2000 udgjorde softwaren 65,4 millioner kroner af Danwares samlede omsætning på 86 millioner kroner - eller godt tre-fjerdedele.

Danware blev børsnoteret i juni i år. Dog ikke med den store succes. Til at begynde med blev Danware-aktien udbudt i et kursinterval på mellem 270 og 320 kroner. Det viste sig dog at være for højt, hvorefter kursen blev fastsat til 200. Aktien bliver i dag handlet til under introduktionsprisen, men er efter offentliggørelsen af den tyske ordre steget med 15 kroner. Tirsdag klokken 13.15 koster en Danwareaktie 150 kroner.

Selskabet blev i øvrigt kåret som Danmarks dygtigste IT-virksomhed af Computerworld og magasinet IT-branchen tidligere i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere