NOVI fisker blandt Ericsson-fyrede

Hvis I har en god levedygtig idé, så kom til os, få venturekapital og sparring til at starte en virksomhed. Innovationsmiljøet NOVI i Ålborg inviterer med disse ord de 70 fyrede udviklere på Ericsson indenfor. NOVI forsøger dermed at gøre sit til, at ekspertisen ikke flytter væk fra Nordjylland.

I Ålborg prøver man at betragte den varslede lukning af Ericssons udviklingsafdeling i Ålborg konstruktivt. Når Ericsson koncentrerer sin udvikling i Tyskland og Italien, vil innovationsmiljøet NOVI byde sig til med ekspertise, lokaler og kapital til entreprenante ingeniører med gode virksomhedsidéer.

NOVI er blandt andet knyttet til Innfond, som foreløbig har investeret mellem 60 og 70 millioner kroner i perspektivrige udviklingsprojekter. Fonden har yderligere godt 230 millioner til investering.

- Så der er noget at tage af, hvis de rigtige projekter kommer frem, siger Poul Ernst Rasmussen, der er administrerende direktør i NOVI (Nordjysk Videnspark).

Han vil ikke "blande sig i Ericssons beslutning", men han vil gerne i dialog med både selskabets ledelse og med de medarbejdere, der bliver sparet væk.

- Det vigtige er, at der er nogle dygtige folk, som har en udfordring foran sig. Hvis de vil starte selvstændig virksomhed inden for IT- og telekommunikationsområdet, vil vi kigge åbent og positivt på deres idéer og projekter. Vi skal bevare den ekspertise og know-how her i området, siger han.

Lidt tilbage og langt frem

Poul Ernst Rasmussen vil også undersøge, om Ericsson-koncernen har nogen interesse i at være med til at skabe et udviklingsselskab som en "aflægger". Selskabet kunne finansieres af dels NOVI og dels Ericsson.

NOVI er en blanding af forskerpark, innovationsmiljø og ventureinvestor. Det rummer i dag 44 mindre virksomheder.

Desuden har større virksomheder som Maxon Telecom A/S, Force Instituttet Kommunik og lidt endnu også Ericsson placeret deres udviklingsafdelinger i NOVI Park. NOVI har eksisteret siden 1989.

NOVI-chefen ser ikke sort på fremtiden trods de mange fyringer, konkurser og nedjusteringer for øjeblikket.

- Jeg tror, det er en periode, hvor vi måske skal træde et halvt skridt tilbage for at kunne tage nogle yderligere skridt frem. Der vil ske en vending, mener Poul Ernst Rasmussen.

Han var indtil i sommer administrerende direktør for legetøjskoncernen LEGOs aktiviteter i Asien

Intel-fyrede fik hurtigt job

Hos fagforeningen IDA er man også fortrøstningsfuld på sine medlemmers vegne, omend ikke jublende. Konsulent Leif Nielsen i IDA bygger på sin optimisme på erfaringerne efter Intel-fyringerne i Danmark. Den skabte ingen stigning i antallet af arbejdsløse ingeniører.

- Dem, der bliver opsagt nu hos Ericsson og hos Orange, er jo softwarefolk. De vil i løbet af kort tid blive opslugt på arbejdsmarkedet igen, da det især er den slags, industrien råber og skriger efter. Jeg tror heller ikke, de behøver at flytte til en anden landsdel for at få job, siger Leif Nielsen.

Han oplyser, at ledighedsprocenten for elektronik-ingeniører organiseret i IDA er 2,2 procent Ialt er der cirka 1500 ledige ingeniører i Danmark. Desuden arbejder 2500 ingeniører uden for deres fag ifølge fagforeningen IDA.

I de kommende dage afholder IDA møder med de ansatte i Ericssons berørte afdelinger i Danmark for at informere dem om deres rettigheder og pligter.

Der forhandles desuden mellem tillidsfolk og ledelse om, hvordan antallet af fyringer eventuelt kan begrænses. Det kræver lov om masseafskedigelser.

Relevante links:

Novi Innonvation

Innfond

Præsentation af Novi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere