Comdex: E-learning bliver stort

E-learning har fået en renæssance efter terrortragedien i USA. Fra at være gemt lidt af vejen bliver ideerne nu spået en gloværdig fremtid af både Ciscos og Electronic Data Systems topchefer, da de indtog scenen på årets Comdex-messe. Folk vil hellere lære nyt end at spilde tiden med at flyve.

Samtidig med at en række e-learning nyheder blev offentliggjort af virksomheder som LearnKey Inc., Crisp Learning og PlaceWare Inc., forsikrede hovedtalerne fra virksomhederne Cisco og Electronic Data Systems (EDS), at e-learning er kommet igen for alvor.

- E-learning er den næste store killer application (teknologiske hit), sagde Ciscos administrerende direktør John Chambers.

Ciscos vision er at skabe et altid åbent og hurtigt netværk til en hvilken som helst computerdims. Chambers mener, at det er nøglen til øget produktivitet og profit.

- Enhver elektronisk maskine kan efterhånden koble sig på nettet, sagde han og henviste til, hvordan mobilitet er blevet en fundamental drivkraft i IT-industrien.

Ifølge Chambers smelter internet og uddannelse sammen til glæde for den fremtidige økonomiske udvikling.

Investering i uddannelse

Under samme tema fortsatte EDS' bestyrelsesformand Dick Brown sin hovedtale på Comdex.

- Teknologi løser intet i sig selv. Vores investeringer skal lægges i uddannelse, sagde han.

Dick Brown henviste til EDS' sponsorat af The Jason Project, et projekt der via nettet sætter studerende i forbindelse med forskere i et forsøg på at øge interessen for naturvidenskabelige uddannelser.

Ifølge Dick Brown er en kultur, der stiller spørgsmål, en kultur der fostrer en ånd af innovation, der igen kan føre til større produktivitet.

Hellere lære end at flyve
E-learning eller konceptet med at give mennesker online-adgang til viden, netop som de har behov for det, har fået en renæssance efter 11. september i år. Med et dramatisk fald inden for erhvervsrejser, spår analysefirmaet IDC nu, at markedet for e-learning vokser fra 2,2 milliarder dollar i år 2000 til 18,5 milliarder dollar inden for de næste tre år.

Nu er tiden kommet til at investere i uddannelses-initiativer, der er designet til at øge viden og produktivitet, siger Cushing Anderson fra IDC.

- Som økonomien er nu, sker der ikke de samme investeringer i teknologi som tidligere. Men vi kræver stadig af vores medarbejdere, at de skal øge produktiviteten. Så hvis man vil have medarbejderne til at leve op til de krav, må man fodre deres hjerner og gøre dem klogere, så de kan arbejde bedre, siger hun.

- Ved at fjerne de ulemper, der er forbundet med at sidde uproduktiv i en flyver, giver man sig selv en let mulighed for at øge arbejdsindsatsen. Og det er ofte ikke nødvendigt at flyve for at komme i kontakt med hinanden eller at dele oplysninger, siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere