2001 viste dårligere it-sikkerhed

Baseret på tal fra 1. halvår er det gået tilbage med sikkerheden i danske IT-systemer sammenlignet med IT-sikkerhedsrådets 2000-rapport.

På næsten alle områder har der i år været en stærk vækst i skader som følge af dårlig IT-sikkerhed. Tallene er endnu uofficielle, og de er kun indsamlet for 1. halvår 2001 hos Forskningsministeriet og regeringens IT-sikkerhedsråd. Men baseret på en (uofficiel) sammenligning med IT-sikkerhedsrådets første statistik fra sidste år tegner der sig et stærkt forringet sikkerhedsbillede for i år.

? Forhåbentlig holder prognosen ikke, og statistisk giver det da også usikkerhed med en sammenligning af et halvt års skadestal med talmaterialet for et helt år. Men tendensen er markant til det dårligere, siger direktør Jan Carlsen, E-Security Nordic, Ernst & Young.

Han er medlem af IT-sikkerhedsrådet og har mange års erfaring med datasikkerhed ? indtil for få uger siden hos revisions og konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers? datterselskab Instituttet for Datasikkerhed. Jan Carlsen præsenterede den uofficielle prognose for IT-sikkerheden i år på en netop afholdt Datasikkerheds- konference arrangeret af PricewaterhouseCoopers for IT-ansvarlige i København.

Der er stigninger på stort set alle felter ved en sammenligning af de registrerede skadestal for 1. halvår 2001 via en fremskrivning af skadestallene for hele året 2000. Kun internetproblemer, hændelige fejl og skader på IT-udstyr, IT-medarbejder-afgang, sabotage samt arbejdsnedlæggelser og strejker viser et fald i år.

Stærk vækst
For alle andre af de 24 registrerede områder er der vækst i skadestallene for 2001. Virusangreb er gået op med 73 procent. Skader på grund af manglende backup er steget med 90 procent. Telekommunikationsproblemer er vokset med 40 procent, og de var ellers store i forvejen med en topplacering i 2000-statistikken. Strømproblemer, indbrud og problemer med e-mail er vokset med henholdsvis 33, 47 og 45 procent. Industrispionage er gået op med 88 procent og trusler mod data eller software er steget med 120 procent.

Det var manglen på troværdigt talmateriale på IT-sikkerhed, som sidste år fik Forskningsministeriet og regeringens IT-sikkerhedsråd til at indsamle og udarbejde den første officielle statistik for IT-sikkerhed i Danmark. I den officielle 2000-rapport var de fem største skadesområder problemer med telekommunikation (268 ramte virksomheder), internet (256), virusangreb (239), strømproblemer (163) og problemer med backup (157).

For i år ser hitlisten ifølge den uofficielle prognose lidt anderledes ud. Det største problem i 2001 skulle være virusangreb med telekommunikationsproblemer på andenpladsen. Herefter følger backup, strømproblemer og indbrud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere