Redder data fra ristet harddisk

Det er utroligt, hvad en harddisk kan overleve. Efter en tur i et lejrbål er det alligevel muligt at hive data ud af disken.

Indhold

Hvor voldsom en medfart kan en harddisk egentlig tåle? Det satte de sig for at undersøge hos PCMag.com, og deres plan gik ud på at grille harddisken over et lejrbål og se, om det bagefter var muligt at hive data ud af den.

En brugt Western Digital blev ofret i flammerne og endte med at ligne en stor klump kul. Al ydre elektronik var brændt til ukendelighed og IDE-interfacet var ubrugeligt.

Det grillede eksemplar af Western Digital sendte PCMag.com af sted til firmaet Ontrack Data Recovery, der har specialiseret sig i at hive data ud af fuldkommen smadrede harddiske.

It-teknikerne fik åbnet harddisken og kunne konstatere, at ilden og røgen også havde skabt skader inden i harddisken, hvor læsehovedet og harddiskens skiver havde fået skader.

Herefter blev den sølle harddisk lagt op på operationsbordet, og efter ihærdige genoplivningsforsøg kunne it-teknikerne konstatere, at harddisken overlevede trods voldsomme forbrændinger.

Det var muligt at få alle data trukket ud af harddisken.

Egentlig var det blot en rutineoperation for Ontrack, der er vant til at hive data ud af harddiske, som er blevet ofre for ildebrande.

Og opgaven var langt lettere, end da it-teknikerne i 2003 havde held til at få data ud af en harddisk, som var blevet gennemhullet af et projektil.

Eller da de arbejdede med at redde en harddisk, som havde opholdt sig tre måneder på bunden af en flod.

Inden man selv sætter sig til rette foran lejrbålet og sender harddisken en tur ind i flammerne, skal der huskes på, at det langt fra er gratis at få professionel assistance, når skaden er sket. Ontrack tager op mod 12.000 kroner for at redde data fra en smadret harddisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere