Internet Explorer 7 sletter alle spor

Med en ny funktion i Internet Explorer 7 bliver det lettere at skjule sine spor efter besøg på websider.

Indhold

Snushaner får mindre at komme efter i Internet Explorer 7 (IE7), da den kommende browser udstyres med en funktion, der fjerner mulig information, som er gemt på computeren efter besøg på en webside.

Et enkelt klik skulle være nok til at slette sporerne, så chefen ikke opdager, at man igen har siddet og fulgt direkte fodboldopdateringer på Bold.dk i stedet for at "arbejde" foran computeren.

Det er en programmør fra Microsoft, som i sin egen blog har lukket op for lækkerierne i IE7 og den nye funktion, som hedder delete browsing history.

Den kan slette fem store områder som midlertidige internetfiler, cookies, historik, anden brugerinformation og kodeord, som bruges på nettet.

Det er muligt at vælge, om det skal være alle områder eller blot nogle enkle, der skal slettes, når browseren lukkes ned.

Den nye funktion tilføjer også muligheder, som den gennemsnitlige Explorer-bruger normalt ikke ville anvende. Eksempelvis muligheden for at tømme mappen med midlertidige internetfiler og samtidig fjerne vedhæftede filer fra Outlook, der også gemmer sig i den folder.

Den nye funktion kan vise sig at være ganske praktisk, da det i dag er en forholdsvis bøvlet proces at få slettet sine spor på nettet med Internet Explorer 6.

Det kan blandt andet gøres via browseren ved at vælge menuen Funktioner og derefter Internetindstillinger. På Avanceret-fanen skal der scrolles nedad listen, til man kommer til Sikkerhed-gruppen og menupunktet "Slet mappen Temporary Internet Files når webbrowseren lukkes". Det markeres med et flueben, og så slettes ens spor, hver gang man lukker browseren ned.

Den nye Internet Explorer 7 forventes at være klar til marts. Inden da kommer der en offentlig betaversion på gaden, som man prøve uden at blive registreret hos Microsoft. Læs mere om betaversionen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere