Playstation 3 får ni-hovedet monsterchip

En supercomputer samlet på en chip. Sådan betegner IBM, Toshiba og Sony deres nye processor, Cell, som ifølge de tre er op mod ti gange hurtigere end de nyeste pc-processorer.

Indhold

Tre teknologikæmper kunne mandag afsløre de første detaljer om den processor, der formentligt vil sidde som hjertet i næste generation af Sonys spilkonsol Playstation 3. Planen er, at processoren, der kaldes Cell, sættes i produktion på IBM og Sonys chipfabrikker senere i år.

Cell-processoren er intet mindre end ti gange kraftigere end de nyeste pc-processorer, hævder IBM, Toshiba og Sony, der står bag.

I fællesskab har de udviklet en processor med en ny arkitektur, der bygger på IBM's Power-processorer. Dermed er de klar med en chip, der skal ud og erobre konsol- og spille-pc-markedet med spinoffs til IBM's servere.

Cell kan arbejde med en frekvens på fire gigahertz eller højere. Samtidig hævder holdet bag Cell, at strømforbruget ligger omkring beskedne 30 watt.

Cell har ni hoveder til at tænke for sig. Det ene er den centrale Power PC-processorkerne, der samler trådene.

Under sig har den hele otte underkerner, som den kan fordele arbejdsopgaverne ud til. Det betyder ifølge de tre selskaber, at chippen kan understøtte flere forskellige styresystemer samtidig.

De tre firmaer bag Cell lægger da heller ikke fingrene imellem og kalder processoren for "en supercomputer samlet på én chip".

Cell bliver markedsført som en chip til underholdning med Playstation 3 som frontfigur. Endnu er prisen for processoren hemmelig, men i kraft af selve chippens størrelse, vil selskaberne formentligt tabe penge i den første fase.

Selve chippen, der er fremstillet med 90 nanometer teknologi, har nemlig et areal på 221 kvadratmillimeter. Til sammenligning er en Pentium M fra Intel på 84 kvadratmillimeter. Det betyder, at der bliver væsentligt færre processorer ud af en wafer, altså den silicium-skive, som chippene fremstilles på.

Med et skift til 65 nanometer-teknologi vil chippene blive mindre, og der vil dermed blive flere chips ud af en wafer.

Alliancen bag Cell hævder, at processoren vil kunne fungere med forskellige styresystemer. Det vil i princippet blive muligt at køre både Linux og Windows på samme processor.

Selskaberne har da også allieret sig med open source-udviklere, som skal skrive særlige compilere, der kan oversætte programmer til den nye arkitektur.

Det skal udmønte sig i et sæt udviklingsværktøjer til firmaer og andre, der vil udvikle software til Cell.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere