Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Danskere på iPhone 4-venteliste gennemtjekkes

Dansk forhandler af iPhone 4 tjekker økonomien på danskere, der vil skrives op til den nye Apple-telefon.

Lige siden Apple-chefen, Steve Jobs, præsenterede den nye iPhone 4, har du kunnet skrive dig på en venteliste til den eftertragtede telefon hos telselskabet 3.

Men når du skriver dig på ventelisten, skal du oplyse dit CPR-nummer, og det bruger 3 til at tjekke din kreditværdighed.

"Vi vasker listen undervejs. Det vil sige, at vi går ind og laver et kredittjek på folk, og hvis de eksempelvis er opført i RKI, så fjerner vi dem fra listen," siger Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef hos 3.

Formålet er ifølge kommunikationschefen at udelukke folk fra listen, der alligevel ikke vil kunne tegne et abonnement hos teleselskabet.

Stine Green Paulsen forklarer, at kunderne under alle omstændigheder skal have foretaget et kredittjek, når de tegner et abonnement hos 3. Og personer uden kreditværdighed kan ikke tegne abonnement.

"Dem sælger vi alligevel ikke til, fordi du skal kreditgodkendes for at blive kunde hos os. Det er typisk sådan nogle folk, der har taletidskort," siger hun.

Forbrugerråd: Kredittjek er ok
Ved at skrive dig på listen forpligtes du ikke til at købe iPhonen eller blive kunde hos 3.

Men alligevel ser Forbrugerrådet ikke noget problem i, at 3 foregriber begivenhederne og tjekker de potentielle kunders kreditstatus.

Jurist i Forbrugerrådet Annette Høyrup vurderer, at forbrugerne i forvejen må forvente, at teleselskaberne kredit-tjekker deres kunder.

"Jeg kan dog ikke se nogen grund til at indhente oplysningerne før, at du indgår en handel. Men på den anden side har selskabet en saglig grund til at indhente oplysningerne, derfor er det ikke noget, som jeg vil udtale stor kritik af. 3 gør jo sådan set bare sit arbejde på forhånd," siger hun.

Forbrugerrådet opfordrer dog til, at teleselskaberne gør deres kunder opmærksomme på, at der bliver foretaget en kreditvurdering.

Mange på ventelise

3 ønsker ikke at oplyse antallet af potentielle iPhone-købere på ventelisten, men ifølge pressechef Stine Green Paulsen er interessen for at skrive sig på ventelisten enorm.

Ifølge pressechefen er det ikke muligt at offentliggøre listens størrelse, fordi der løbende bliver ekskluderet dårlige betalere fra listen.

Det er både muligt at tilmelde sig ventelisten på 3's hjemmeside og i teleselskabets fysiske butikker.

Der er endnu ikke oplyst danske priser for iPhone 4, og der er heller ikke offentliggjort en dansk lanceringsdag.

Computerworld har dog tidligere skrevet, at det forventes, at telefonen er på vej til danske butikker med ekspresfart.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere