Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

Microsoft vil afsløre sårbarheder for regeringen

Microsoft lover, at myndighederne fremover vil få en bedre indsigt i sårbarhederne i selskabets software, før hullerne lappes. Se hvordan.

Microsofts software-løsninger fylder en hel del i det offentlige, og derfor er Microsoft også et fornuftigt sted at starte, hvis man vil højne sikkerheden i de kritiske systemer.

Den erkendelse er man tilsyneladende nået frem til hos Microsoft selv, der nu åbner for en tættere dialog med de offentlige kunder.

I et blogindlæg forklarer Microsoft, at selskabet ønsker en tættere dialog med regeringer rundt omkring i verden.

"Vi hos Microsoft forstår, at regeringer har en unik position, når det kommer til håndteringen af sårbarheder inden for teknologi," skriver Steve Adegbite, der er Senior Security Program Manager Lead i Microsoft.

"Vi tror, at regeringer vil blive mødt af øgede krav om hurtigere reaktioner på sårbarheder, der truer offentlige aktiver."

Skal have flere informationer

Han forklarer, at regeringer på den ene side har ansvaret for at beskytte deres kritiske infrastruktur og aktiver mod angreb, da disse er så ekstremt vitale for befolkningen.

På den anden side skal regeringen også koordinere forsvars-handlinger i den private og den offentlige sektor for at sikre så høj en beskyttelse som mulig.

"For at kunne udfylde begge disse roller effektivt, har de brug for adgang til kritisk information så tidligt som muligt for at kunne vurdere, planlægge og udføre handlinger, der kan beskytte folk," lyder det fra Steve Adegbite.

Han fremlægger sine tanker i forbindelse med et oplæg, han holder på en australsk sikkerhedskonference og skriver, at det er et typisk ønske hos de myndigheder, han er i kontakt med, at Microsoft skal hjælpe med at forsvare den kritiske infrastruktur og samtidig hjælpe til med at skabe en forståelse af truslerne mod Microsoft-miljøerne.

Samtidig er det dog vigtigt, at den information, der videresendes til regeringerne leveres på en struktureret og sikker måde, forklarer Steve Adegbite.

Sådan vil Microsoft gøre

Derfor vil selskabet nu tilbyde to måder at dele nøgle-informationer om sårbarheder på.

Den ene, Defensive Information Sharing Program (DISP), retter sig mod de myndigheder, der bade er en del af selskabets Government Security Program (GSP) og Security Cooperation Program (SCP).

De vil få besked om de sårbarheder i Microsoft-produkterne, der forsøges lukket, før opdateringen udsendes.

Det andet program, Critical Infrastructure Partner Program (CIPP), vil tilbyde indsigt i sikkerheds-poltikken hos Microsoft, herunder strategier i forfold til at beskytte kritiske infrastrukturer.

For nylig meddelte Microsoft, at man havde indgået en aftale med den danske stat om at åbne for kildekoden til sine produkter.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse vurderede dengang, at det sker, fordi selskabet er under et stigende pres fra myndighederne, der ønsker indsigt i de kritiske systemer, man anvender.

"Jeg tror, at staten har ladet forstå, at man til gengæld for at bruge Microsofts produkter også ønsker et større indblik i, hvordan softwaren er skruet sammen. Jeg synes, at det står med klare blinkende lygter, at det er, hvad der er sket. Husk på, at vi taler om helt kritiske systemer, der styrer eksempelvis el, vand og togdrift," sagde Peter Kruse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere