Artikel top billede

Kommunalchef sendt hjem efter udbudsrod

Hillerøds kommunaldirektør er blevet fritaget for tjeneste efter at have oplyst byrådet forkert om udbudsreglerne. Kommunen tegnede to kontrakter med KMD uden om udbud.

Hillerød Kommunes kommunaldirektør Peter Zahlekjær er "blevet fritaget for tjeneste."

Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse.

"Økonomiudvalget må konstatere, at kommunaldirektøren ikke har oplyst korrekt om de udbudsretlige regler. I den forbindelse har han ikke loyalt videregivet væsentlige oplysninger, hvorved Økonomiudvalgs-behandlingen er foregået på ikke korrekt grundlag," skriver kommunen.

Hillerød Kommune har indgået to kontrakter med KMD uden om udbud. Den ene til næsten 50 millioner kroner.

I dag skulle kommunen samtidig have en redegørelsen om kommunaldirektørens Madonna-koncert og middag betalt af KMD.

"Konstateringen af disse alvorlige administrative fejl set i sammenhæng med Kommunaldirektørens samarbejde med IT-firmaet KMD har gjort, at Økonomiudvalget har besluttet at fritage Kommunaldirektør Peter Zahlekjær for tjeneste indtil videre," skriver kommunen.

Kommunen har nu anmodet KL om at undersøge sagen med henblik på, at Hillerød Kommune kan indlede en såkaldt "Disciplinærsag" for en dommer efter de regler, som gælder på området.

Forløbet i Hillerød Kommune

Hillerød Kommune røg på en liste hos Konkurrencestyrelsen, som blev undersøgt for udbudsfusk. Det skete i november 2009.

Det kom frem, at kommunen i et tilfælde havde valgt KMD som leverandør i syv år uden udbud. Kontrakten havde en værdi af 48,7 millioner kroner.

"Ingen kommentarer," lød det fra blandt andet kommunaldirektøren, da Computerworld ville spørge ind til kontrakten og en anden indgået KMD-kontrakt, der heller ikke var kommet i udbud.

Lukkede møder og konsekvenser

Efterfølgende undrede et byrådsmedlem sig over, at byrådet godkendte KMD-aftalen for lukkede døre.

Det fik andre fra byrådet til at slå fast, at såfremt, der er sket brud på reglerne, så vil det få konsekvenser. Politikerne skal kunne stole på deres embedsmænds indstillinger, lød det.

Ingen gaver, men en koncert

Computerworld begyndte at afdække, hvilke gaver embedsmændene i kommunerne, der er under mistanke for udbudsfusk, havde fået af KMD.

Det blev til historier om AC/DC-koncerter, fodboldkampe og golf på KMD's regning.

Men fra Hillerød Kommune lød afgørelsen fra kommunen:

"Endelig kan jeg oplyse, at ingen i Hillerød Kommune, ifølge vores vurdering, har modtaget gaver fra KMD med en værdi på over 200 kroner."

Nogen tid efter kunne Frederiksborg Amts Avis afsløre, at kommunaldirektøren faktisk havde været til Madonna-koncert og middag med konen, betalt af KMD.

Direktørens forklaring til den forvaltningsmæssige afgørelse om, at kommunens folk ikke havde modtaget nogen gaver fra KMD lød:

"Altså, jeg har hidtil ikke betragtet KMD-arrangementer som en gave."

Nu har kommunen så valgt at fyre kommunaldirektøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere