Der er ikke længe til, at AMD vil udgive sin nye top-processor til kontormaskiner i form af Ryzen 9000 familen.
Her viser topmodellen, Ryzen 9950X og dennes 16 kerner sig at blive særdeles interessant, da benchmark-resultater synes at indikere, at den vil opnå nye performance-højder både hvad angår ydelse og strømforbrug.
Det fremgår af en stribe tests foretaget af Igor Kavinsky, en bruger ved Anandtech-forummet, hvor en tidlig sample af processoren afprøves ved forskellige forbrugsniveauer fra 40 op til 260 watt. Det skriver netmediet Wccftech.
Den nye processor er baseret på AMD’s spritnye ’Zen 5’ arkitektur og en tilsvarende ny print-teknologi som gør, at den kan matche Intels nuværende performance-konge til skrivebordet – Core i9-14900Ks - ved samtidig kun at bruge halvt så meget strøm.
I testprogrammet Cinebench R23 viser det nye CPU-flagskib fra AMD sig at levere op til 46.090 points ved den maksimale indstilling på 230 watt. Det er otte procent mere end Intels Core i9-14900KS ved sin mest ekstreme indstilling på 300 watt.
Sænkes forbruget til et mere rimeligt niveau på 160 watt leverer Ryzen 9 9950X processoren 42.336 points er under én procent fra Core i9 14900KS' 42.678 points.
I selvsamme disciplin lander forgængeren Ryzen 7950X på 38.772 points.
AMD’s nye processorer står til at få sin officielle debut inden måneden rinder ud 31. juli.