Artikel top billede

Gartner: Tale-teknologi bliver offer for konvergens

Talegenkendelse er langt henne på hype-kurven hos analyse- og konsulenthuset Gartner. Spørgsmålet er, om teknologien nu overhales indenom og bliver ædt.

Talegenkendelse som it-hjælpemiddel er mest udbredt blandt læger og advokater. I andre fagområder er teknologien stort set ikke i brug.

Det fortæller Peter Suhr, som er partner hos analyse- og konsulenthuset Gartner.

Men teknologien har med en placering længst til højre på firmaets seneste hype-cycle ellers været på banen i en del år. Hype-kurven er Gartners bud på en oversigt over it-teknologiers modenhed.

"Det har taget en del år at komme op til højre. Men vi siger faktisk, at det kan tage fem til ti år mere, før det er langt mere udbredt," siger Peter Suhr.

indtastning af tekst for besværligt

Men inden da bliver teknologien måske overhalet indenom af nye user-interfaces, forstået på den måde, at talegenkendelsen konvergeres ind i andre teknologier, forklarer Peter Suhr. Han vurderer, at fysisk indtastning af tekst bliver for besværligt i løbet af nogle år.

"Du vil nok ikke skrive en mail til mig om fem-ti år. Der vil du bare tale den ind et eller andet sted, og så kommer den frem som tekst," siger han.

Han forklarer, at disse teknologiers udvikling peger mod, at tale vil blive til tekst med det samme. Endda på flere sprog samtidigt, hvis man har brug for det.

Han vurderer, at brugergrænsefladerne i fremtidens notebooks og lignende nok kommer til at overhale talegenkendelse indenom.

"Talegenkendelse bliver bare indarbejdet i andre brugergrænseflader. Det kan være, at antallet af brugere om fem til ti år er hundrede procent, for du kan ikke skrive mere. Så taler vi bare," siger Peter Suhr, og peger på at den nyeste computer fra Apple også har teknologien indbygget.

Han fortæller, at talegenkendelses-teknologierne bliver bedre og bedre, men at der stadig er problemer med støj eller utydelig tale. Men teknikkerne til at afhjælpe disse problemer forbedres ifølge Peter Suhr hele tiden.

Analyse af talefiler

Peter Suhr fortæller, at langt de fleste patientjournaler i dag ligger i endeløse baner. Men man er begyndt at udvikle værktøjer, hvormed man kan analysere de indtalte data.

Denne teknologi ligger dog stadig på venstre side af kurven, og er således stadig umoden. Men markedet er der, understreger Peter Suhr, som forklarer, at teknologien kunne være smart hos tusindvis af call-centre.

"Hvis det her virkelig kommer til at fungere smart, så vil du jo have det på din egen laptop. Så bliver teknologien bare en feature på din bærbare, telefon eller hvad vi nu kalder det," siger Peter Suhr om fremtiden for talegenkendelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere