Det danske politi kan fra 1. januar 2010 trykke på en knap, som gør det umuligt at foretage opkald fra millioner af mobiltelefoner til andet end nødnummeret 112, medmindre telefonen er opført på en særlig liste.
Mens knappen samtidig blokerer telefonernes mulighed for at sende sms'er, er det dog stadig muligt at modtage opkald via mobilnettet.
Blokeringen er mulig på grund af den såkaldte prioriteringsordning, der som brancheaftale mellem teleselskaberne og IT- og Telestyrelsen sikrer, at udvalgte mobiltelefoner i særlige situationer har førsteret til mobilnettet i forhold til andre mobiltelefoner.
Skal sikre nødkommunikation
Meningen med prioriteringsordningen er at gøre det muligt for særlig vigtige myndigheder og virksomheder at sikre kommunikationen via mobiltelefoner i tilfælde af nød- eller krisesituationer, hvor erfaringen er, at mobilnettene bliver overbelastede.
Løsningen kan med et varsel på mindre end 30 minutter aktiveres af Rigspolitiet eller en politidirektør og betyder, at blokeringen af telefoner, som ikke er på den særlige liste, bliver sat ud af kraft i 90 minutter. Dog kan Rigspolitiet anmode om at få perioden forlænget udover dette tidsrum i helt ekstraordinære situationer.
Teknisk fungerer løsningen ved, at teleselskaberne hvidlister en række sim-kort, som i telenettene prioriteres højere end sim-kort, som ikke er på den særlige liste.
Prioriteringsordningen kan ifølge Computerworlds oplysninger sættes i værk, så den dækker enten hele landet eller bestemte geografiske områder.
Imidlertid vil der på grund af teleoperatørernes forskellige opbygning af infrastrukturen i nettene være store forskelle på muligheden for at afgrænse et geografisk område.
Ikke åbent for enhver
Præcis hvilke telefoner, der skal være på den særlige liste over apparater, som fungerer, når politiet trykker på katastrofeknappen, er ukendt.
Men udgangspunktet er ifølge IT- og Telestyrelsen "beredskabsaktører, som anvender mobiltelefoni som led i løsningen af samfundsvigtige opgaver, som skal kunne løses også under ekstraordinære forhold som for eksempel større ulykker eller katastrofer i samfundet".
Hos IT- og Telestyrelsens beredskabskontor fortæller områdeleder Karin Kubista, at styrelsen ikke forestiller sig en meget snæver kreds, som kun består af eksempelvis politi og beredskabsvæsen.
"Men også virksomheder, der er vigtige for samfundet, som teleselskaber, elselskaber og andre, som har en vigtig samfundsopgave at løse," siger hun.
Hun fortæller, at det endnu er usikkert, hvor mange telefoner der er plads til på listen. Dels afhænger det af myndighedernes interesse for prioriteringsordningen, dels om myndigheder og virksomheder selv vurderer, at deres brug af mobiltelefoni er samfundskritisk, forklarer hun.
Samtidig forklarer hun, at overvejelserne omkring, hvilke samfundsvigtige aktører som skulle have adgang til H1N1-vaccine, kan bruges som et fingerpeg til, hvem der vil kunne omfattes på den særlige liste.
Hun vil nødigt ud med et tal, men hun skønner, at der ikke vil komme mere end 50.000 numre på listen.
Ifølge områdelederen bestemmer såkaldte sektoransvarlige inden for de enkelte brancher selv hvilke firmaer, som er kritiske for samfundet, og dermed hvem der skal på den særlige liste.
"Men vi har været meget påpasselige med at rådgive dem om, at dette her ikke er noget, som skal være åbent for enhver," siger Karin Kubista.