Artikel top billede

Illu: Eric Hewitt

Ny Gnome skifter motor

Den nye udgave af skrivebordsmiljøet Gnome er klar. Browseren har skiftet motor, og flere af dine kabler kan du arkivere lodret.

Skrivebordsmiljøet Gnome, der blandt andet anvendes i de populære Ubuntu-distributioner, har fået en overhaling og er netop blevet frigivet i den nye version 2.28.

Gnome er open source-kildekode, og den forsyner brugerne med skrivebordsværktøjer som e-mail/postprogram, groupware, multimedier og browser.

Derudover er Gnome også en platform til programudviklere til såvel skrivebordet som mobile enheder.

Den nye version byder naturligvis på fejlrettelser, men rummer også flere tilføjelser.

Applikationen er for første gang blevet forsynet med modulet Gnome Bluetooth, der understøtter et hav af Bluetooth-enheder, som eksempelvis mus, tastaturer og headset.

Modulet gør det også muligt at gå på nettet via mobilen uden kabel.

Ny browser-motor

Browseren i Gnome, der bærer navnet Epiphany, har fået sprættet maven op og skiftet visningsmotor fra Gecko, der kommer fra Mozilla til WebKit, der benyttes i Google Chrome, Apple Safari og KDE's Konqueror.

Skiftet til WebKit er ifølge Gnomes udgivelsesnoter valgt for at rette en række gamle fejl, der skyldes Gecko.

Det virker dog ikke helt fejlfrit endnu. Motorskiftet har nemlig betydet, at nogle brugere ikke er i stand til at gemme logind og kodeord i formularer.

Det skulle dog være på plads ved næste udgivelsescyklus.

Der bydes også på bedre strømstyring, der nu understøtter bærbare med flere batterier og disk-spin-ned.

Alle nyhederne kan ses i udgivelsesnoterne.

Den første Linux-distribution, der vil være forsynet med Gnome-skrivebordet, bliver Ubuntu 9.10.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere