200 gigabyte på en holografisk skive

Opbevaring af data i hologrammer kan blive afløseren til Blu-ray eller HD-DVD. I første omgang får de holografiske medier, der er på størrelse med cd'er, plads til 200 gigabyte.

Indhold

Der forskes på livet løs i holografisk datalagring, og nu er det lykkedes japanske Optware at optage film på et holografisk medium på størrelse med en almindelig cd, altså en skive med en diameter på 12 centimeter.

Et hologram dannes ved at dele en laserstråle op i to, kode informationer i form af et bit-mønster ind i den ene laserstråle og derefter lade de to stråler mødes igen i et medium, der kan gemme det resulterende interferensmønster.

Hvert eneste hologram kan rumme tusindvis af data, og derfor kan data pakkes tættere end man kender det fra andre optiske datalagringssystemer. Optware benytter en grøn laserstråle med en bølgelængde på 532 nanometer til at optage og senere afspille data.

Det er ikke første gang, at det er lykkedes at benytte hologrammer til opbevaring af data, men teknologien fra Optware er unik, idet medierne ud over det holografiske materiale også rummer et reflekterende lag, som man kender det fra cd'er.

Det kan nemlig være svært at finde hologrammerne igen, og derfor tager Optware traditionel optisk teknologi til hjælp. En rød laserstråle reflekteres i mediet og benyttes til at bestemme den nøjagtige position på mediet, så man har tjek på, hvor hologrammerne lagres og skal hentes igen.

Både Optware og den største konkurrent InPhase regner med at have holografiske drev og medier med plads til 200 gigabyte data klar i løbet af 2006.

Optware meddeler, at de første drev beregnet til virksomheder vil koste omkring 120.000 kroner, og at en 200 gigabyte HVD (Holographic Versatile Disc) vil koste i omegnen af 600 kroner. Der er også planer om billigere drev til private brugere.

På lidt længere sigt er målet at få plads til en terabyte på en skive, og overførselshastighederne vil komme op på en gigabyte i sekundet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere