Foto-orm spreder sig hurtigt

En ny variant af ormen Mydoom spredes i massive mængder fra pc'er, som allerede er inficeret med tidligere varianter af den aktive orm. Den nye orm lokker med fotos.

Indhold

Mandag morgen har gruppen bag Mydoom-ormen indledt en massiv udsending af en ny variant af ormen. Ifølge flere antivirusfirmaer har gruppen formentligt udnyttet et netværk af pc'er, som i forvejen er inficeret med tidligere varianter af Mydoom.

Mydoom-ormene indeholder en bagdør, som gør det muligt at fjernstyre en inficeret pc. Dermed kan bagmændene bruge de inficerede pc'er til at udsende spammails, men de mange "zombier", som de kaldes, kan også bruges som afsæt for næste generation af ormen.

ADSL-zombier med orm
Det er netop, hvad gruppen bag Mydoom har gjort denne gang. Ifølge det finske antivirusfirma F-Secure afslører afsendernes IP-adresser, at den nye variant især kommer fra ADSL-kunder.

Den nye Mydoom-variant, som de fleste antivirusfirmaer benævner Mydoom.S, spreder sig til Windows-pc'er via e-mail. I dette tilfælde er der tale om en simpel e-mail, som forsøger at lokke modtageren til at åbne den vedhæftede programfil.

Emnelinjen er blot "photos" og selve teksten i e-mailen lyder "LOL;))))". Selvom e-mailen altså lokker med billeder, så er den vedhæftede fil et program, som installerer Mydoom-ormen og åbner en bagdør.

Afsenderadressen er forfalsket og er ligesom modtageradressen fundet ved at gennemsøge pc'ens filer for e-mailadresser.

Gruppen bag Mydoom har desuden kompromitteret mindst én webserver, som ormen derfor forsøger at hente opdateringer fra.

Snyder antivirus
Ifølge F-Secure og det danske sikkerhedsfirma Softscan har bagmændene desuden sikret sig mod, at den nye variant bliver fundet af antivirusprogrammernes generelle filtre.

Mange nye varianter af en velkendt orm kan ofte findes af antivirussoftware fra første sekund, fordi den nye variant har et mønster, som ligner de foregående orme i familien.

Det har Mydoom-forfatterne altså denne gang forsøgt at sikre sig mod, inden de udsendte den nyeste Mydoom.

Derfor er det nødvendigt at opdatere sin antivirussoftware, hvis man vil være sikker på, at Mydoom.S bliver fanget automatisk.

Tidligere varianter af Mydoom-ormen har haft stort held til at sprede sig, og det er sammen med Netsky og Bagle-ormene en af de mest aktive orme, som spredes via e-mail.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere