Artikel top billede

Microsoft vil vise nyt browser-koncept frem

Microsofts koncept for en helt ny type browser, Gazelle, bliver præsenteret på en sikkerhedskonference i næste måned. De web-baserede applikationer skal løftes til et nyt niveau, lyder det.

Mens Microsofts Internet Explorer i øjeblikket er udsat for et større angreb, arbejder selskabet fortsat på de lidt mere langsigtede planer, der skal føre frem til udviklingen af en helt ny type browser, der er langt mere sikker end de browsere, der eksisterer i dag.

Gazelle - som browser-konceptet kaldes - adskiller sig nemlig markant fra IE og andre eksisterende browsere ved at indeholde sit eget operativsystem for på den måde at kunne beskytte computeren mod angreb.

"I august 2009 vil System- og Netværksgruppen præsentere en tekst om dette emne under Usenix Security Symposium," afslører Microsoft i en artikel på selskabets hjemmeside.

Microsofts Helen J. Wang, der sammen med flere forskere arbejder på projektet, udtaler, at der ikke er tale om nogen prototype, men udelukkende forskning, der på sigt kan lede frem til egentlige produkter.

"Alle accepterer, at applikationer skal køre på et operativsystem. Men det har ikke været tilfældet med web-applikationer; de har brug for browsere, der skal rendere sider og håndtere computer-ressourcerne. Alligevel har browsere aldrig været konstrueret til at være operativsystemer," udtaler Helen J. Wang blandt andet i artiklen.

"Jeg ville gerne se web-applikationerne opnå den same funktionalitet og kvalitet som desktop-applikationerne. Det er det ultimative mål for denne forskning," forklarer hun.

Sikkerhedsekspert: Lyder lovende
Da Gazelle-forskningen første gang blev omtalt i februar, bad Computerworld sikkerhedskonsulent Thomas Jensen fra FortConsult vurdere Microsofts overvejelser ud fra et sikkerheds-synspunkt.

"Microsoft udvikler en browser, der har sit eget operativsystem. Det gør, at den kernel, som er grundlaget for operativsystemet, kan snakke med Windows - men Windows kan ikke snakke direkte med hjemmesiden, og hjemmesiden kan ikke snakke direkte med Windows. De skal igennem det operativsystem, som browseren kører," forklarede Thomas Jensen dengang.

"Hvis et plug-in på en hjemmeside ønsker at tale med sin egen hjemmeside, så skal det ned og vende det her kernel-OS. Hver eneste ting, der sker på en hjemmeside, bliver splittet op, og får kun lov til at snakke gennem operativsystemet."

Derfor vurderede Thomas Jensen fra FortConsult også, at Gazelle kan blive en sikrere browser end de eksisterende, såfremt man realiserer det koncept, man har beskrevet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere