Ny Power Mac bruger væskekøling

Topmodellen af de tre nye Power Mac G5 systemer, som Apple netop har lanceret, benytter sig af væskekøling.

Indhold

Nye processorer bliver varmere og varmere, og det bliver stadig sværere at fjerne varmen hurtigt nok. Intel erkendte for nylig at Pentium 4-arkitekturen snart når grænsen og at man må skrotte den, når den når op omkring fire GHz, på trods af at man ved introduktionen mente, at arkitekturen kunne nå 10 GHz. Samtidig er Apple blevet nødt til at bruge væskekøling til dets nye topmodel i Power Mac G5-serien, luftkøling var simpelthen ikke nok.

Det er skiftet til 90 nanometer produktionsteknologi, som volder processorfabrikanterne problemer. Normalt er det ellers sådan, at en mindre produktionsteknologi betyder, at man kan skrue ned for strømforbruget, og derved begrænse processorens varmeudvikling.

Ved 90 nanometer har tingene dog ikke helt opført sig, som forskerne havde regnet med, og processorerne bruger simpelthen for meget strøm. Den mindre produktionsteknologi betyder at selve processorkernen bliver mindre og dermed stiger temperaturen.

Jo mindre overflade der er til at føre varmen væk fra processoren, jo bedre skal materialet, som leder varmen væk, fungere. Og her har Apple altså vurderet, at kun væskekøling kunne klare opgaven.

Topmodellen med væskekøling bruger to af IBM's nye 90 nanometer PowerPC 970FX-processorer, som hver har en clockfrekvens på 2,5 GHz.

Computeren har 512 megabyte 400 MHz ddr-ram, en 160 gigabyte Serial ATA harddisk og et Radeon 9600 XT grafikkort med 128 megabyte ram. Desuden følger der en DVD-R brænder med. Prisen bliver 2.999 dollar, hvilket svarer til omkring 19.000 kroner, dog uden dansk moms. Den nye Power Mac skulle være tilgængelig i juli.

De to mindre modeller er tilgængelige allerede nu, og begge er ligesom storebroren udstyret med to processorer. De bruger dog den gamle 130 nanometer PowerPC 970-processor fra IBM, og kan derfor nøjes med almindelig luftkøling.

Den langsomste model har to 1,8 GHz processorer, 256 megabyte 400 MHz ddr-ram, en 80 gigabyte harddisk, et GeForce FX 5200 Ultra grafikkort med 64 megabyte ram, samt en DVD-R brænder. Prisen bliver 1.999 dollar, hvilket er omkring 12.500 kroner uden dansk moms.

Den midterste model, der indtil nu har været topmodellen, har to 2,0 GHz processor, 512 megabyte 400 MHz ddr-ram, en 160 gigabyte harddisk, et GeForce FX 5200 Ultra grafikkort med 64 megabyte ram, samt en DVD-R brænder. Prisen er blevet sat ned med 500 dollar, så den nu har en listepris på 2.499 dollar, svarende til omtrent 15.500 kroner uden dansk moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere