Microsoft har netop frigivet Microsoft Security Bulletin MS09-017, der indeholder firmaets tirsdags-opdateringer for maj.
Denne gang er der kritisk opdatering til flere versioner af Microsoft Office, med præsentationsværktøjet PowerPoint i fokus.
"Opdateringen er særligt vigtig, idet den lukker et kendt hul for spear phishing-angreb. Samtidig mindskes risikoen for fremtidige angreb, fordi opdateringen eliminerer understøttelse for PowerPoint 4 converter," fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS.
Opdateringen korrigerer ikke færre end 14 unikke sårbarheder i Office-pakken, og det anbefales, at man prioriterer denne sikkerhedspakke, fordi den er kritisk.
Efter at denne opdatering er installeret, vil der være lukket huller i Office XP, Office 2003, og Office 2007.