Artikel top billede

Det er ikke lærerens opgave at drive netværket, siger Anders Bondo Christensen.

Fagforbund: Ansæt professionelle it-folk i folkeskolen

Folkeskolelærerne skal kommes til undsætning af professionelle it-folk. Ansæt it-specialister til at vedligeholde udstyret, lyder det fra it-folkets fagforbund.

Ringe it-undervisning på landets folkeskoler skyldes i stort omfang, at udstyret ikke fungerer efter hensigten.

Det problem skal nu elimineres ved at bruge fagfolk til drive infrastrukturen, lyder det fra SAM-DATA/HK.

Danmarks lærerforenings formand er glad for den idé.

"Det er ikke lærerens opgave, at sørge for den tekniske vedligeholdelse af et netværk," siger Anders Bondo Christensen.

"Det vil være fint at få lagt den opgave ud til professionelle fagfolk, men det bliver der nok næppe penge til," siger han om fagforbundets forslag.

Det problem har SAM-DATA/HK følgende løsning på.

"En it-enhed, der dække flere skoler eller områder, vil være en konstruktiv løsning. Her kan skolerne få dækket deres it-behov, og it-personalet har samtidig et fællesskab med fagligt sparring, lyder det fra Pia Brade, formand for SAM-DATA/HK.

Det kan ikke lade sig gøre at ansætte en konsulent per skole, men ved at sprede betalingen ud på flere skoler vil regnestykket ifølge SAM-DATA/HK gå op.

Det skal bare virke

På skolerne kender man til problemet med dårlig infrastruktur.

"Tingene kan for alvor kikse i forbindelse med nedbrud eller andre it-komplikationer, der sætter tingene i stå. Tilgængeligheden, det at isenkrammet virker, er grundlæggende nødvendigt for undervisningens gennemførelse," lyder det fra Søren Christensen, der er lærer i en it-klasse, hvor alle elever har hver deres computer.

"Elevernes læringsproces opleves af såvel lærere som elever som værende sat på standby, når teknologien ikke virker. It-support skal derfor være tilgængelig på sidelinjen, så der kan rykkes hurtigt i undervisningssituationerne," vurderer underviseren.

Specialister til netværket

Nu foreslår SAM-DATA/HK, at landets folkeskoler bør ansætte it-specialister, som kan hjælpe lærerne med at løse de mange it-nedbrud og - problemer, der er årsagen til, at skoleeleverne ikke får den nødvendige it-undervisning.

"It-specialister med de rette kompetencer vil både kunne hjælpe de lærere, som skal blive bedre, og opdatere de computere og netværk, der er årsagen til meget af spildtiden i undervisningen. It-specialister vil rent fagligt kunne sikre, at eleverne får mere ud af it-undervisningen i landets folkeskoler, siger Pia Brade, formand for SAM-DATA/HK.

Du kan læse meget mere om it i folkeskolen i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere