Artikel top billede

Illustration: Ahmad Hamoudah/iStockphoto

Advokat afliver syv gange Netkoncept

En sværm af Netkoncept-selskaber er enten i likvidation eller på vej mod konkurs. Ifølge advokat Jørgen B. Elmer handler det hele om 'oprydning'.

Syv Netkoncept-selskaber er ved at blive ryddet op i en grad, så de snart er forsvundet fra jordens overflade.

Netkoncept gik konkurs tilbage i 2007, og nu er oprydningen i boet så fremskreden, at det centrale virksomhedsregister erklærer at:

- Netkoncept Digitalcenter A/S er i likvidation

- Netkoncept Finans ApS er under konkurs

- Netkoncept Hosting A/S er i likvidation

- Netkoncept Service & Facility Management A/S er i likvidation

- Netkoncept Softwarecenter A/S er under konkurs

- Netkoncept Systemcenter A/S er i likvidation

- Netkoncept Websales A/S er i likvidation.

"Det er simpelthen oprydning. Der bliver lukket og slukket, når vi er færdige," fortæller kurator i boet advokat Jørgen B. Elmer.

Hvis vi ejer navnet

Advokaten kan ikke sige med sikkerhed, om der er noget, som hedder Netkoncept, når oprydningen er tilendebragt.

"Det kan jeg ikke svare på endnu. Hvis vi kan sælge navnet, og vi ejer det, når vi er færdige, så sælger vi det, men jeg mener nu i øvrigt, at navnet blev solgt med i en af de tidligere Netkoncept-handler," siger Jørgen B. Elmer.

Allerede inden Stein Baggers bedrageri eksploderede i ansigtet på JMI Invest, var Asger Jensbys investeringsselskab i fuld gang med at skaffe sig af med Netkoncept-selskaberne.

Hosting-centret DIR overtog nogle af Netkoncepts aktiviteter, fortæller DIR's administrerende direktør Vibeke Hansen:

"Vi overtog kunder og maskiner, og jeg tror ikke, at der er mere tilbage af Netkoncept end en tom skal."

Tilbage i 2007 gik det op for Asger Jensby, at han med overtagelsen af Netkoncept havde købt katten i sækken.

I live på hjemmesiden

I dag er Netkoncept Advisors det eneste Netkoncept-selskab, som der tilsyneladende stadig er liv i.

På Advisors hjemmeside kan man læse, at selskabet tilbyder et "varieret sortiment inden for rådgivning, udvikling og implementering af it-løsninger, it-infrastruktur, drift, hosting og telefoni."

Man kan også læse, at Netkoncept Gruppen er delt op i tre divisionerne Netkoncept Advisors, Netkoncept Hosting og Netkoncept Facility Management, hvor de sidste to altså er afgået ved døden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere