Artikel top billede

God nyhed, var den første kommentar fra formanden for open source-leverandørerne.

Åbne standarder sparker døren ind i det offentlige

Det offentlige Danmark har taget de åbne standarder til sig, lyder det i en ny rapport fra Rambøll. Det går den rigtige vej, men der er stadig langt endnu, siger formanden for OSL.

Rambøll Management har udført en rapport for IT- og Telestyrelsen, og den konkluderer, at det offentlige Danmark har taget de åbne standarder til sig.

Ifølge rapporten forholder det sig sådan, at myndighederne i ni ud af ti tilfælde har stillet krav om, at leverandøren skal overholde de åbne standarder.

Vicedirektør i IT- og Telestyrelsen Marie Munk, der har bestilt undersøgelsen, er glad for resultatet.

"Resultatet viser, at det i den nuværende situation har været fornuftigt at vælge en pragmatisk dansk metode. At basere indførelse af åbne standarder på aftaler i stedet for lovgivning," siger Marie Munk.

Et solidt fremskridt

Også formanden for open source-leverandørerne (OSL) er tilfreds, og han uddeler ligefrem ros til Mette Munk.

"Hvis tallene er korrekte, er det et solidt fremskridt, og IT- og Telestyrelsen skal have ros for deres oplysningsarbejde," siger Morten Kjærsgaard fra OSL.

"Budskabet om, at man skal bruge åbne standarder ser ud til at være trængt igennem."

"De åbne standarder vil i den grad opfylde regeringens mission om at spare penge på software," fortsætter han.

"Der er dog stadig områder, specielt i kommunerne, hvor man kan forbedre situationen. Ikke mindst når det drejer sig om fagsystemer fra eksempelvis KMD," siger Morten Kjærsgaard.

En ting er teori, en anden er praksis

I rapporten understreger Rambøll, at det endnu er for tidligt at konkludere endegyldigt i forhold til overholdelse af standarderne i praksis.

En lille kommentar man skal være opmærksom på, understreger formanden for OSL.

"Det er væsentligt, at tingene også kommer til at fungere i praksis og ikke blot på et stykke papir," lyder det fra Morten Kjærsgaard.

En anden hovedkonklusion i rapporten er, at "Forståelsen for brug af åbne standarder og tilhørende opstilling af krav om indarbejdelse i relevante udbud skønnes at være særdeles udbredt blandt offentlige myndigheder. Området tyder således på at være præget af en høj relativ modenhed."

"Det er glædeligt, at der allerede nu er opnået en så høj grad af modenhed - både hos myndighederne og hos leverandørerne," siger Marie Munk.

Skal fremme konkurrencen

Beslutning om indførelse af de åbne standarder blev truffet af Folketinget i 2006.

Målet med indførelse af åbne standarder var at fremme et konkurrencepræget marked for software og medvirke til, at offentlige it-systemer, uanset valg af software, kan udveksle informationer på tværs.

Undersøgelsen er baseret på 28 EU-udbud i offentlige myndigheder, der er gennemført siden 1. januar 2008.

Hele undersøgelsen kan findes hos IT- og Telestyrelsen.




IT-JOB

Netcompany A/S

Software Developer

Capgemini Danmark A/S

Salesforce CTO - Nordics

Netcompany A/S

IT Consultant

Socialpædagogernes Landsforbund

Specialkonsulent til digitalisering
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere